Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Netop som jeg var i proces med at bestille familiens efterårsferie tikkede der en mail ind fra Qatars Privilege Club, at der var en større kampagne på vej. Jeg sad derfor kampklar ved computeren kl. 24 Qatar-tid. Der var generelt meget fine tilbud både på Economy og Business, men valget faldt på en tur til Bangkok. Der var sågar triple miles i Qatars bonusprogram ved bestilling under kampagnen, så det blev en givtig tur.

Det er denne tur dette rejsebrev omhandler. Turen i Business Class for 2 voksne og et barn fra København til Bangkok via Doha, og med både en Boeing 787 Dreamliner og en Boeing 777-300ER.

Check-in, security og boarding

Vi stod foran skranken en time inden afgang, så der var ingen kø overhovedet hverken ved Business eller Economy. Fin service selvom tiden var lidt knap. Der var en længere kø ved security. Det er som regel ikke særlig morsomt at stå for meget i kø med små børn, så dér var vi glade for, at vi kunne slippe igennem den korte Fast track med kun to foran os. Hvor vi normalt synes det er dejligt at starten ferien med frokost på MASH, så gik turen direkte til gaten kun med et kort svinkeærinde for at købe slik. Vi vidste jo at vi skulle op og have rigtig god mad i flyet, og så der var ingen grund til at hænge i lufthavnen hverken i lounge (den Qatar anvender er ikke spændende) eller på restaurant.

Ved ankomst til gaten begyndte de at boarde straks efter. Det er dejligt at kunne gå først ud i flyet og undgå kø. Straks vi kom ind kom personalet springende og tog frakker, lagde håndbagage op, spurgte om jeg ønskede kold eller varm fugtig klud. Sidst men ikke mindst hvad jeg havde lyst til at drikke. Sådan en tur skal naturligvis startes med champagne som fluks blev serveret inklusiv et glas Pellegrino.

Normalt følger jeg ikke meget med i sikkerhedsvideoerne, når jeg flyver. Men Qatars var ganske underholdende, særligt hvis man er til fodbold, da den var bygget op som en lille historie om Messi & Co. fra FC Barcelona:

Vi optog tre sæder på række 5, som er bagerste række i Dreamlineren inden udgangen. Dette til trods bemærkede jeg faktisk slet ikke at resten af passagerne boardede – man sidder virkelig meget privat. Ulempen ved denne række er, at vinduet er lidt skjult bag den store skærm. Til stor skuffelse for junior, der godt kan lide at kigge ud. Han måtte stå lidt op på sædet for at kigge ud.

Jeg synes sæderne er fortrinlige, og der er dejlig meget plads omkring som afsætning til diverse elektronik, amenity kit, bøger/blade uden fare for drikkevarerne vælter ud over. En lille skuffe under sædet foran udgør plads til sko.

Generelt synes jeg disse sæder er smart planlagt, så man kan sidde behageligt uden at bruge unødvendig plads i flyet. Ens fødder får plads under sædet på sædet foran, så man ikke spilder pladsen.

Inden take-off blev der også uddelt menukort. Se mit indlæg om maden i et separat indlæg her:

Og der blev uddelt amenity kits:

Turen

Boardingen gik hurtigt og vi kom afsted til tiden. Business var fyldt på nær tre pladser. Det var tydeligvis en blanding af både forretningsrejsende og ferierejsende (jeg var nok ikke den eneste, der havde set mit snit til at få billetter under kampagnen).

En lille note til servicen ombord: Vores søn er i øjeblikket meget lidt glad for at skulle have sikkerhedsbæltet på til trods for han er en garvet rejsende med næsten 30 flyvninger, hvilket vi tidligere har oplevet håndteret lidt blandet af personalet. Han vil gerne have det på, når han kan se der er en grund til det – altså ikke 10 min. i forvejen, så vi plejer bare at sige til personalet, at vi nok skal sørge for han har det på når vi skal lette. På denne flyvning var de ekstra forstående og tilbød et baby-bælte, så han kunne sidde på skødet af sin far, hvis vi foretrak dette, og han fik lov at hoppe ned lige så snart det var sikkert selvom skiltet stadigvæk var tændt. Meget fint alt sammen og uden vi skulle føle os utilpasse eller til besvær.

Straks vi var oppe i luften kom personalet rundt og tog madbestillingerne. Det er ligesom at være på restaurant, hvor man selv vælger præcis hvilke retter man ønsker, i hvilken rækkefølge og hvornår man vil spise. Jeg udsatte min spisning en halv times tid – bare fordi jeg kunne.

Servicen var meget opmærksom, og de var hurtige til at rydde det beskidte service væk, aktivt spørge om ekstra drikkevarer mm. Der kørte en uendelig strøm af vaniljeis til juniors plads, og meget tilfreds med sig selv fandt han også ta-selv buffeten med Valrhona-chokolade. Personalet fik travlt med at fylde op.

Jeg brugte herefter tiden på at læse nogle magasiner fra deres store udvalg og se et par film. Tiden går virkelig hurtigt på sådan en tur, når man rejser så mageligt. Jeg går ikke så ofte i biografen, så hvorvidt IFE udvalget var godt eller ej, er jeg nok ikke den rigtige til at vurdere. Men jeg fik set to chick flicks og til sidst et par gamle, men stadigvæk sjove, afsnit af Friends.

Landing, ankomst og layover i Doha

Vi landede meget præcist i Doha, og kunne som de allerførste gå ud af døren ind til gaten. Når man lander fra København, skal man af en eller anden årsag gennem en security for at entrere lufthavnen. Der var en længere kø, men som passager på Business Class, kan man heldigvis gå i Fast track, så det var hurtigt overstået.

Skiltningen mod Al Mourjan Business Lounge er mildest taget mangelfuld, men da vi har været der før, tog det os heldigvis ikke lang tid at finde rulletrappen derop. Vi havde med vilje prioriteret at have en lille pause her, så cirkus to timer havde vi inden vi skulle videre. Loungen minder om et mindre hotel med alle faciliteter man kan tænke sig, og bør i og for sig anmeldes separat. Servicen er rigtig god, så til trods for de desværre har fjernet deres à la carte menukort i den ene restaurant, som jeg fandt ganske ekslusivt, var det stadigvæk en god oplevelse. Vi kunne også sagtens få køkkenet til at lave noget sær-mad til junior, der ikke var helt tilfreds med buffetens udvalg.

Kagebuffeten er et lille kapitel for sig:

Doha til Bankok

Fra Doha mod Bangkok er det en ældre maskine end Dreamlineren, nemlig en Boeing 777-300ER. Det ”hårde” produkt er derfor ikke helt så spændende. Der er MEGET benplads men fordi man ikke skubbes ind under sædet foran, bliver der temmelig langt til at nå sin taske eller sko. Det er lidt irriterende. Der mangler dermed lidt opbevaringsplads ved selve sædet. Man sidder heller ikke nær så privat, så da man som mig, endte ved siden af en fremmed, så føltes det lettere intimiderende.

Junior var til gengæld utrolig tilfreds med at sædekonfigurationen betød, at der var helt fri udsigt ud af indtil flere vinduer:

Boarding var lettere kaotisk. Business havde i og for sig deres egen indgang, men i Boeing 777’eren er halvdelen af business kabinen helt privat for sig selv (ligesom i Dreamlineren) og så er der en sektion, hvor passagerer fra Economy skal igennem for at finde deres plads. Der var desværre ikke flere pladser i den forreste del, da jeg købte billetter, så vi sad i kaos-delen.

Det gav en meget mindre eksklusiv følelse, og personalet havde vanskeligt ved at komme rundt med pre-flight drinks, menukort mm. De var heller ikke helt så smilende og overskudsagtige, og jeg måtte selv lægge håndbagagen op og ingen tog frakken.

Da det var en aften/natteflyvning blev der uddelt bløde pyjamas – dog ikke til børn.

Vi havde også spist lidt mad i loungen i Doha, så jeg var ikke ligefrem gammelsulten. Men jeg måtte jo prøve menukortet, så jeg bestilte alligevel fuld menu – bare fordi jeg kunne. Denne gang med servering straks, så jeg også kunne nå at sove lidt.

I luften

Take-off gik til tiden, og junior blev bestukket med lidt chokolade og endte med at være okay omkring sikkerhedsbæltet, så ingen problemer dér.

Serveringen var lidt langsom denne gang, og det var irriterende, når jeg nu gerne ville nå at sove. Efter spisningen klædte jeg om til pyjamas. Selvom der er tale om lie flat seats, så var de ikke specielt komfortable, og jeg kunne simpelthen ikke finde mig til rette. Tæppet var lidt for kort, og mærkværdigvis var det ikke muligt at få et ekstra! Det synes jeg simpelthen er for dårligt, og det trak godt ned i bedømmelsen af denne del af turen. Til gengæld er det en stor fordel at kunne lægge et barn rigtigt til at sove, i stedet for at hænge på et sæde, og han var tydeligvis helt tilfreds med sengen og tæppet, og sov hele turen.

En times tid inden landing kunne man vælge at få serveret morgenmad. Mange sprang det over, men jeg var nysgerrig, så jeg valgte et par retter alligevel. Desværre var der en del turbulens på dette tidspunkt, så de kom aldrig med det vigtigste – kaffen.

Da det var begyndt at blive morgen, fik man denne fantastiske udsigt at vågne til:

Vi landede til tiden og kunne gå hurtigt ud. Igen var skiltningen ikke den bedste i lufthavnen, men Bangkok var ellers en positiv oplevelse, hvor jeg nok havde forventet det var en lidt kaotisk og måske beskidt oplevelse. Men der var pinligt rent og udover skiltningen fungerede alt rigtig godt. Som business passagerer kunne vi gå i Fast track til immigration, og det var igen en rigtig god ting, da der var laaaang kø for de andre. Bagagen var benhårdt prioriteret med business først, så vi kom rigtigt hurtigt ud.

Returrejse

Turen hjem mindede meget om udturen, dog med endnu bedre service på Doha til København delen, hvor jeg havde chef purseren i min side. Han gjorde et overordentligt godt stykke arbejde.

Konklusion

Jeg synes det er ærgerligt, at der er så stor forskel på de to ture, som egentlig burde være temmelig ens. Turen fra København havde et tydeligt lækkert og eksklusivt præg over sig, mens Doha til Bangkok delen var ganske anderledes både på det hårde produkt og servicen. Jeg var derfor meget tilfreds med, at vi havde fået billetterne til en god pris.

Generelt kan vi dog vældig godt lide at flyve med Qatar, og deres service er overordnet set glimrende. Så vi gør det bestemt gerne igen.

Dette rejsebrev er skrevet af vores forummedlem Sophie F.

Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!