Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Danmarks Rejsebureau Forening opfordrer danske rejsebureauer til at stoppe refundering af aflyste rejser.
Rejsearrangører rammes ekstraordinært hårdt under coronakrisen. Lovregler gør dem udsatte, og hele rejsebranchen er truet af konkurs. Dette fremgår i en pressemeddelelse fra Danmarks Rejsebureau Forening som opfrodrer til, at bureauerne indstiller refunderinger af aflyste rejser med det samme.
Rejsebranchen havde i går et møde med Erhvervsministeriet om en løsning på branchens truende konkurs. Mødet resulterede desværre ikke i nogen afklaring på, hvordan regeringen vil hjælpe rejsebureaubranchen.
Rejsearrangørernes likviditet er af altafgørende betydning for branchens overlevelse, og det er derfor vigtigt at sikre et minimum af likviditet, hvis vi skal gøre os forhåbninger om, at branchen skal overleve den nuværende krise.
Rejsearrangørerne er ramt helt ekstraordinært hårdt under denne krise. Dels er de er underlagt lovregler, der gør dem ekstraordinært udsatte i den nuværende situation. En rejsearrangør er nemlig efter pakkerejseloven forpligtet til at refundere de rejsende hele pakkerejsens pris, hvis den bliver aflyst. Dels kæmper rejsebureauerne nu med et manglende salg, der er gået ned med over 90 pct. Desudenfår rejsearrangøren heller ikke penge tilbage fra sine underleverandører, altså de hoteller og flybilletter, der er en del af pakkerejsen og som er afregnet for længe siden.
Lars Thykier, adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening
Danmarks Rejsebureau Forening ser ikke andre muligheder end at opfordre til, at alle rejsebureauer på nuværende tidspunkt indstiller enhver form for refundering til alle rejsende, der lige nu afbestiller deres rejse indtil der foreligger en afklaring på forhandlingerne med regeringen fortæller de.
Det er en markant udmelding, men hvis ikke regeringen meget hurtigt kommer med en betragtelig økonomisk indsprøjtning til rejsebranchen, er det vores vurdering, at rejsebureaubranchen som helhed risikerer at gå konkurs.
Lars Thykier, adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening
Opfordringen til at indstille refunderinger skal ses i dette lys og er dermed et udtryk for en nødretsbetragtning. På den baggrund mener DRF at det er nødvendigt med en midlertidig suspendering af tilbagebetalingsfristen på de 14 dage i pakkerejseloven, indtil der er klarhed over, hvad regeringen vil gøre for at hjælpe rejsebureaubranchen.
Skriv et svar