Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Mange danskere brugte helligdagene i påsken til at rejse væk fra det til tider kedelige danske påskevejr. Favoritten er lidt overraskende.
I hvert fald ifølge Norwegian, som har lavet en liste over danskernes ti mest populære rejsemål i påsken. Der er det London topper listen tæt fulgt af tre spanske soldestinationer – Malaga, Barcelona og Alicante. Det er de korte ture til europæiske rejsemål, der hitter på påskelisten.
London er en danskerfavorit året rundt trods vejret kan drille. Byens store udbud af shopping, kultur og oplevelser gør, at den engelske hovedstad også indtager førstepladsen i påsken. Storbyferie er i det hele taget populært blandt danskerne i påsken, og destinationer som Barcelona, Rom, Berlin og Paris ligger også på Norwegians top 10-liste.
De sydeuropæiske rejsemål tiltrækker mange danskere i påsken – efter en lang og mørk dansk vinter. Her er det næsten solsikre Malaga i Sydspanien, der får en andenplads på listen, hvor en anden sydspansk soldestination, Alicante, får en fjerdeplads.
Danskernes efterspørgsel efter sydspansk varme og gastronomi i påsken betyder, at Norwegian kan flyve fra Billund, Aalborg og Kastrup til Malaga seks gange dagligt og Alicante fem gange dagligt. De eneste ikke-spanske soldestinationer, der når top 10-listen, er Budapest, Rom og den franske riviera ved Nice.
Kommunikationschef i Norwegian, Andreas Hjørnholm siger at:
Påske-listen viser, at danskerne i stor stil benytter sig af helligdagene i påsken til at få lidt D-vitaminer under fremmede himmelstrøg. Danskerne rejser ikke langt væk i påsken, men prioriterer i høj grad de europæiske destinationer, der tilbyder kulturoplevelser og lidt lunere temperaturer, end vi har udsigt til i Danmark.
Danskernes ti mest populære rejsemål i påskedagene var:
- London
- Malaga
- Barcelona
- Alicante
- Rom
- Madrid
- Berlin
- Nice
- Budapest
- Paris
Skriv et svar