Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
SAS har fået bedre afgangstider på hjemturen fra Hong Kong og til København allerede inden den starter op til oktober. Endnu et godt argument for at flytte ruten fra Stockholm og til København.
Fra en af vores forumbrugere, som netop er booket på denne nye rute, fik vi onsdag information om at ruten nu får en smule bedre afgangstider på turen hjem fra Hong Kong.
Tidligere var afgangen om mandagen klokken 01:35 og de andre fire gange om ugen var det klokken. Nu er tidstabellen opdateret til at at alle afgangene har fået afgang klokken 01:00.
Den nye tidstabel ser derfor således ud:
Hvorfor skete flytningen af ruten så sent er forsat uklart?
Dette er endnu et godt argument for at den for SAS problematiske rute skulle flyttes fra Stockholm og til København. Det lykkes aldrig for SAS at skabe et godt grundlag for ruten og den var ofte på udsalg i både SAS Go, SAS Plus og SAS Business.
Grunden var klart afgangstiderne som begge veje var tæt på ubrugelige. På udturen fra Stockholm skulle man afsted om morgen og skulle flyve hele dagen. På hjemturen var det endnu ringere, da det også var en morgenafgang. Dette betød af du skulle have en ekstra overnatning i Hong Kong inden du kunne flyve hjem igen på endnu en dagstur. Derfor kostede det faktisk tæt på to arbejdsdage, hvilket mange ikke kunne få til at passe. Så med den nye tidstabel med en aftenafgang fra København og en sen aftenafgang fra Hong Kong, så får du et lidt bedre setup, men forsat ikke helt optimalt. Ankomstdagen til Hong Kong er ødelagt rent arbejdsmæssigt, men det giver muligheden for at få hvilet ud og komme af med eventuelt jet lag. For turister vil det være ganske optimalt, da de ikke skal bede om 2 ekstra fridage for at flyve med SAS til Hong Kong (og måske videre med en Star Alliance partner).
At SAS så har deres fly stående i Hong Kong fra 14:45 til 01:00 er for SAS ikke så optimalt, men vi kender det fra mange andre flyselskaber som bliver nød til det samme. Cathay Pacific ankommer for eksempel til København klokken 06:30 og forlader København igen klokken 14:10.
Eneste anke var at SAS skulle have gjort det meget tidligere og især før Cathay Pacific startede deres direkte rute op. Det kan undre meget, hvorfor SAS ventede så lang tid med dette og ikke forsøgte at skabe et forspring. Så kan man for SAS håbe at de med deres helårsrute kan sikre nogle kunder, da Cathay Pacific indtil nu kun har en sæsonrute. Vi forventer dog at Cathay Pacific ruten vil blive en sæsonrute også.
Forsidebilledet: Creative Commons – Foto Peter Eriksson
Skriv et svar