Ryanair åbner rute til Kroatien fra Aarhus Airport

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Aarhus Airport får en direkte rute til Zadar på den kroatiske Adriaterhavskyst. Både lufthavnen og Ryanair har høje forventninger til den nye sommerrute.

Fra 1. maj kan ferieglade danskere flyve med Ryanair fra Aarhus Airport til den kroatiske soldestination Zadar ved Adriaterhavet. Byens er omkring 3.000 år gammel og har i en 500 års periode været en del af Romerriget. Der er stadig mange spor fra den tid.

Zadar – stedet med de mange muligheder

Zadar er en ferieperle i Kroatien beliggende i Dalmatien ved Adriaterhavets kyst, hvorfra daglige sejlture går til de omkringliggende øer, og der er rig mulighed for at bade fra byens mange strande, opleve brusende vandfald eller tage en kajaktur på den idylliske flod Zrmanja med krystalklart vand. Byen byder på stemningsfyldte gader, historiske bygninger og en strandpromenade, hvorfra man kan nyde efter sigende ”en af verdens smukkeste solnedgange” og høre havet synge ved hjælp af en kunstinstallation i stentrappen med 35 orgelpiber.

Lavprisruten fra Aarhus Airport til Zadar åbner den 1. maj og vil flyve frem til 23. oktober på mandage og fredage. Dermed kan ferieglade danskere se frem til at nyde sommeren i den kroatiske kystby Zadar. Ruten har en meget attraktiv tidstable, så rejsende både har mulighed for at tage en forlænget week-end eller et længere ophold. Det ser derfor ud til, at Aarhus Lufthavn og Ryanair har fundet et godt rejsemål.

Kroatien er populært

Vi har tidligere skrevet om, at også andre lufthavne og flyselskaber har fokus på Adriaterhavskysten. Norwegian begyndte sidste år at flyve mellem Zadar og Oslo, SAS får i 2020 en sommerrute mellem København og Zadar, og LOT Polish Airlines åbner en ny rute fra Warszawa til Rijeka

Kroatien er blevet et yderst populært feriemål for danskerne. Ruten til byen Split, som drives af SAS, er et stort hit, så vi er meget glade for, at Ryanair nu åbner ruten til Zadar, der er en destination med både by, strand og nem adgang til det kroatiske ø-hav. Den nye lavprisrute dækker et hul i markedet og giver de jyske rejsende flere alternativer for at nyde sydens sol i sommerhalvåret, siger direktør i Aarhus Airport, Peer H. Kristensen.

Peer H. Kristensen, direktør i Aarhus Airport

Ryanair vil operere flyet, som er et Lauda-fly af typen Airbus 320 med 186 sæder. Der er afgange mandag og fredag, så der er også mulighed for en forlænget week-end. Selve turen tager 2 timer og 20 minutter. Flyet lander i Aarhus Airport kl. 19.30 og letter mod Zadar kl. 19.55.

Ryanair har i forvejen op til 7 ugentlige afgange fra Aarhus Airport til London – og i slutningen af marts 2020 øger selskabet frekvensen til Gdansk til 3 gange om ugen.

Foto: Zadar, leveret af Aarhus Airport

Trackbacks & Pingbacks

  1. Aarhus Airport runder 500.000 gæster - InsideFlyer DK siger

    […] Fremgangen skyldes især de mange nye tilføjelser til ruteporteføljen over de sidste to år, hvor destinationer som Kreta og Zakynthos, Malaga, Mallorca, Split og Nice er kommet på afgangstavlen. Ruteudviklingen er sket i lige linje med passagerernes efterspørgsel – og det har givet bonus. I 2020 er vækstkursen sat mod flere soldestinationer, og lufthavnen har senest præsenteret en helt ny rute til sommerdestinationen Zadar i populære Kroatien. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *