Ryanair klemmer 197 passagerer ind i nyt Boeing fly

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Snart tager Ryanair en ny flytype i drift, som ikke kun er mere økonomisk i drift, men også kan fragte flere passagerer på mindre plads ved at klemme passagererne tættere sammen.

Sidste søndag rullede Ryanairs første Boeing 737 MAX 200 fly ud fra fabrikken i USA. Boeing fremhæver, at denne version er 20 procent mere omkostningseffektiv pr. sæde end de nuværende Boeing 737-800 modeller, som Ryanair i dag anvender. Den nye model er 5 procent mere  omkostningseffektive end  Boeing 737 MAX 8, som hidtil har været den mest omkostningseffektive 737 model og derfor også kan bruges til kortere oversøiske ruter.

Det er ikke kun brændstoføkonomien, der bliver reduceret med 16 procent og støj emissionen, der bliver reduceret med 40 procent. En væsentlig del af besparelsen opstår ved at fylde 4 procent flere sæder ind i flyet, så antallet af passagerer øges fra 189 til 197.

De ekstra pladser skyldes, at man reducerer sædeafstanden fra 30 tommer i Ryanair Boeing 737-800  til 28 tommer. Samtidig fjerner man tre af de otte serveringsvogne, så pantriet kan blive mindre. Med det øgede passagertal har det også været nødvendig at lave to ekstra nødudgange mellem de to nødudgange over vingerne og den bageste udgang.

Der er tre toiletter ombord, hvor to er placeret helt bag ved pantriet i bagenden.  Med 197 passagerer, to piloter og fire ansatte i kabinen vil de ombordværende kun have mulighed for at bruge et toilet i 1 minut og 46 sekunder.

Ryanair har bestilt i alt 135 Boeing 737 MAX 200 fly. Det første fly vil blive leveret fra starten af 2019 og indtil 2023.

Foto © Ryanair



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *