Rygter siger at USA vil åbne grænserne til maj

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I går aftes dansk tid kunne CNBC oplyse at Præsident Joe Biden vil gå målrettet efter at åbne grænserne op for blandt andet EU landene og UK. Dette skulle ske medio maj måned allerede.

Dermed er det et meget positivt tegn der kommer fra USA. Tidligere var der rygter om at genåbningen ville ske efter den 4. juli. Så at der nu er rygter på at det sker allerede i maj måned er positive tegn og et bevis på at det amerikanske vaccinationsprogram går hurtigt.

Til CNBC udtaler en central medarbejder i Præsidents Bidens administration følgende:

Der vil ske en ændring i midten af maj når vaccinerne er blevet gjort tilgængelige for alle.

Grænserne lukket frem til 21. april

Dette rygte om genåbning kommer samtidig med at lukningen af grænsen mellem USA og Canada i går blev forlænget frem til den 21. april.

Denne lukning gælder også for grænsen mellem USA og Mexico.

Om dette rygte bliver en realitet kommer an på flere ting. Får EU-landene og UK styr på deres udrulning af vacciner og er der forsat styr på den amerikanske udrulning. Dertil afventes også hvilke krav der stilles for at rejse til USA fra Europa. Et forsigtigt gæt er at det nemt kunne være et krav starten at kræve mere end blot en negativ PCR test og dermed at du er vaccineret. Dette er en løsning vi har set flere lande tale om og reelt indfører (for eksempel Seychellerne).

Vi glæder os meget over de positive rygter og tegn vi får i øjeblikket fra flere lande, men der er ingen tvivl om at en genåbning af USA vil betyde meget for den frie bevægelse i løbet af sommeren. Dermed også en mulighed for de mange flyselskaber, hoteller og andre virksomheder der er så afhængige af at folk rejser.

Men lad være med at booke flybilletter der ikke kan ændres eller refunderes. Dette er kun et rygte og ikke officielt meldt ud.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *