Så er Uber tilbage i Danmark

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Uber kom i denne uge tilbage i Danmark – og så alligevel ikke rigtigt. Uber platformen og deres app virker nu igen i Danmark, men det er ikke som du kender den.

Det der er sket er at taxiselskabet Drivr har lavet en aftale med Uber om at vise deres biler på Uber platformen. Dermed kan du faktisk nu bestille en taxi via Uber app’en, men det er en taxi fra Drivr der kommer og henter dig. Det betyder så at du ikke kan vælge bil selv, som du kender det fra Uber i eksempelvis USA. Du betaler også den “normale” taxi pris og derfor er der ikke meget at spare.

Turister vil bruge det

Det giver faktisk god mening for Drivr at lave denne aftale. Det vil formodentlig betyde at turister der kommer til Danmark vil være tilbøjelige til at benytte Uber app’en – det er de nemlig vant til. Så Drivr kan få nogle ekstra ture ud af det, til trods for at de skal betale en del af indtjeningen til Uber.

Det er også 100% elektriske taxiture, der er tilgængelige via Uber app’en og det er kun tilgængelig i København.

Interessen fra lokale vognmænd og chauffører har været helt fantastisk. Allerede fra dag ét har vi hundredvis af chauffører klar til at tage imod passagerer, der bestiller via Uber-appen, og vi onboarder nye chauffører hver dag – alle spændte på at blive en del rejsen.

Bo Svane, CEO hos DRIVR

Så Uber er tilbage i Danmark, men kun i en begrænset form. Man kunne også tro at vi også kunne se Uber virke på de danske ø’er, der er blevet undtaget af taxi loven. Det ligger i hvert fald til højrebenet.

Foto: Drivr / PR



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *