Sådan er Hilton Dubai Creek

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Jeg havde brug for en hurtig overnatning i Dubai. Hotellet skulle ligge tæt på Dubai Lufthavn, da mit fly landede ved midnatstid. Normalt ville jeg vælge Hilton Garden Inn Al Muraqabat. Det er normalt OK til et kort ophold, selvom hotellet ikke er prangende. Denne gang var der dog tilbud på ophold på Hilton Dubai Creek, og det gjorde udslaget. Prisforskellen mellem Hilton Garden Inn og det bedre Hilton Dubai Creek var simpelthen for lille.

Hilton Dubai Creek ligger som navnet antyder på bredden af Dubai Creek, der deler de to gamle dele af Dubai – Deira og Bur Dubai. Hotellet var et af byens første hoteller, som kom med i en større international kæde. Derfor er hotellet af ældre dato. Jeg var lidt nysgerrig efter at se, om det var værd at betale for merprisen i forhold til Hilton Garden Inn.

Hilton Dubai Creek. Ankomst

Allerede et par dage før ankomsten fik jeg et forvarsel om, at der ville vente et godt ophold. Hotellets Guest Relation Manager kontaktede mig og spurgte til, hvornår vi forventede at være fremme på hotellet og om vi havde nogle bestemte præferencer. Da jeg har guld-status i loyalitetsprogrammet Hilton Honors, blev vi opgraderet fra et normalt dobbeltværelse til et dobbelt Executive-værelse.

Efter ankomsten fra Düsseldorf med Emirates var det kun en kort taxa-kørsel til hotellet, hvor vi ankom omkring en halv time over midnat. Receptionen ordnede alle formaliteterne hurtigt. Vi fik alle fordelene i Hilton Honors: Gratis morgenmad, opgradering, wifi og adgang til loungen. Alt kom helt af sig selv – jeg skulle ikke bede om noget. Vi fik også tilbudt en velkomstdrink eller ekstra flaske vand. Alt i alt en meget behagelig check-in-oplevelse!

Værelset

Fra værelset havde vi en dejlig udsigt over Dhow-kajen. Det var, som vi havde bedt om. Både selve værelset og badeværelset var ganske rummelige, men lidt gammeldags indrettet. Især var der mangel på praktisk placerede stikkontakter. Værelset har et stort skrivebord og to stole ud over de 2 enkeltsenge. Et fad med frugt, arabisk slik og et velkomstbrev ventede os på skrivebordet.

Badeværelset havde et ganske specielt design med en håndvask i glas og rustfrit stål. Brusebadet var stort, men ikke i den bedste stand. Sæbe og shampoo og de andre plejeprodukter var af mærket Crabtree & Evelyn.

Morgenmad og lounge

Morgenmaden blev serveret i hotellets “Glasshouse Restaurant”. Stedets Executive Lounge tilbyder ikke morgenmad. Restauranten er ret lille, og udvalget er begrænsede sammenlignet med nogle af de andre Hilton hoteller i Dubai. Personalet var dog meget opmærksomme.

Hotellets executive lounge ligger på mezzanin-etagen. Ud på eftermiddagen er der cocktail-time med snacks og alkoholiske drikkevarer. På grund af vores sene ankomst og tidlige afrejse kunne vi desværre ikke gøre brug brug af dette. I løbet af dagen serverer loungen kaffe, te og forskellige ikke alkoholiske drikkevarer. Der tilbydes også kager og frugt. Interessant nok var loungedørene altid åbne. Der var heller ikke nogen kontrol af gæsterne, så det virker som om alle hotellets gæster havde adgang. Hvis det ikke er for varmt, kan du også sidde udenfor på hotellets terrassen.

På taget har Hilton Dubai Creek en beskeden pool. Du vil nok ikke sidder dér hele dagen, men udsigten over Downtown Dubai og Burj Khalifa var fin.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores hollandske søsterside.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Service

Værelset

Faciliteter

Generel Vurdering

Konklusion

Alt i alt får du god værdi for pengene på hotellet. Specielt hvis du har status hos Hilton Honors. Værelset og faciliteterne kan virke lidt slidte og hotellet er ikke så prangende som andre hoteller i Dubai. Hotellet er en god mulighed, hvis du vil bo centralt i Dubai eller tæt på lufthavnen og have service for rimelige penge.

3.7

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *