Køb IHG Rewards point med 100% bonus

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

IHG Rewards er tilbage med et tilbud: Køb point til halv pris (eller som de selv siger: Få dobbelt så mange point, som du betaler for). Denne kampagne løber frem til udgangen af juli.

De forskellige hotelkæder forsøger lige nu at forbedre deres økonomiske situation ved at sælge point eller værdibeviser. Gerne til nogle priser, der kan få os til at bruge kreditkortet. Dette skal hjælpe med at skaffe likviditet efter en periode, hvor hotellerne manglede betalende gæster.

Også IHG, der bl.a. har de kendte kæder InterContinental Hotels, Crowne Plaza og Holiday Inn, har et tilbud. Du kan lige nu købe IHG Rewards-point og få en bonus på 100 procent. Eller som man også kunne sige: Køb dine point til halv pris.

Dette er dog en gentagelse, af forårets kampagne, der løb frem til 15. juni. Vi skrev om den tidligere kampange her. Jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde gentagelsen, der starter blot 3 uger efter udløbet den tidligere kampagne. Men med den evindelige salg af point til halv pris, virker kampagnen ikke som et rigtigt godt tilbud. Kampagneprisen kan nærmest opfattes som normalprisen. Og realiteten er da også, at du betaler markedspris for de point, du køber.

Køb point med 100% bonus

Tilbuddet gælder for alle køb af point frem til 31. juli 2020. Du skal dog købe mindst 3.000 point for at modtage bonussen på 100 procent.

Prisen på point er dog forholdsvis høj, hvis du køber et mindre antal – men den falder, jo flere point du køber. Og når du vælger mindst 26.000 point, får du dem til en stykpris på 1 amerikansk cent. Og så får du bonussen oven i, så reelt betaler du 0,5 amerikanske cent per point. I denne kampagne kan du højst købe 250.000 point pr år. Men med lige så meget i bonus, vil du få hele 500.000 point ind på kontoen.

De købte point kommer normalt ind på din konto inden for 72 timer efter købet.

IHG Rewards Punkte kaufen

Er det en god ide at købe point?

Flere eksperter på forskellige internationale fora vurdere, at IHG Rewards point generelt har en værdi på omkring 0,5 amerikanske cent, når du indløser dem. Eller sagt med andre ord: Du betaler markedsprisen. Der er også blevet længere mellem de rigtig gode muligheder for at indløse point, efter IHG gik over til dynamiske priser på bonusovernatninger.

Derfor er vores råd: Køb kun point, hvis du allerede nu ved, hvordan du vil bruge dem. Det kan ikke betale sig at tanke kontoen op. Dels får du ingen økonomiske fordele, når du vil bruge de indkøbte point. Dels har du betydeligt mere fleksibilitet, når du vil betale fremtidige hotelophold med kontanter (du kan bl.a. også vælge andre hotelkæder, hvis de har mere attraktive tilbud)

Desværre kan du også risikerer, at dine point hos IHG Rewards bliver forældet. Din konto nulstilles nemlig efter 12 måneder uden aktivitet. Men hver gang du har en aktivitet på din konto hos IHG Rewards, begynder en ny 12-måneders periode.

Nogle lever livet efter mottoet “No Risk, No Fun”. Dette gælder naturligvis også hos IHG Rewards. Den nuværende økonomiske krise er ganske hård ved nogle af hotellerne. Der vil utvivlsomt været enkelte hoteller, der ikke kan klare sig. Dette kan også påvirke dine fremtidige muligheder for at bruge point. Specielt hvis dit favorithotel må lukke. Men der er næppe nogen, der tror, at hele IHG gruppen går ned – og du mister alle point på din konto.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores tyske søsterside.

Foto: © IHG



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *