Sådan står det til med refusion hos Finnair

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Finnair og andre luftfartsselskaber er blevet presset på deres refundering af billetter for aflyste fly. Efter nedlukningen af stort set alle flyrejser, er refusion af penge blevet den største aktivitet hos mange flyselskaber.

Desværre har det ofte taget meget tid at refundere billetterne. Finnair har derfor lige givet en status på situationen.

I marts blev Finnairs aktiviteter reduceret til blot 3% af det normale på grund af Covid-19-pandemien. Vi har aldrig før set så stor en reduktion i antallet af afgange. Hverken hos Finnair eller i luftfartssektoren som helhed.

Finnairs kunder har kunnet ændre billetten til et andet tidspunkt eller ansøge om refusion af betalingen. Det har også været muligt at få en voucher. På grund af det store antal aflysninger, har der været meget arbejde i afdelingen, der skulle håndtere aflysningerne. Dette har givet lange ekspeditionstider, som naturligvis irriteret nogle af kunderne.

Flere ressourcer til at håndtere refusioner 

Finnair har i øjeblikket håndteret tilbagebetaling for en samlet værdi på 270 millioner euro. 650.000 kunder har fået refunderet deres uudnyttede billet. Men selskabet mangler stadig at betale omkring 100 millioner tilbage til kunderne i begyndelsen af august.

Finnair har over foråret og sommeren tilført flere ressourcer til den afdeling, der står for at håndtere tilbagebetalingerne. Der er overført medarbejdere fra andre afdelinger i Finnairs organisation, som eksempelvis kundeservice, salg og Finnair Plus. De nye medarbejdere er blevet oplært. Det har taget tid, for jobbet kræver et indgående kendskab til selskabets systemer og processer. Mange forskellige billetkombinationer og betalingstyper kræver stadig manuel behandling. Derfor har det kun været muligt for Finnair at automatisere nogle typer af refusionerne.

Stort antal nye refusionskrav hver uge

I modsætning til mange andre flyselskaber har Finnair allerede offentliggjort sit trafikprogram indtil marts 2021. Selskabet har annulleret alle flyvninger, der ikke er med i trafikprogrammet. Og kunderne har fået besked om aflysningerne. Men på grund af den nyeste udvikling i COVID-19 pandemien kan man forvente flere begrænsninger for flyrejser og dermed yderligere aflysninger.

Skulle din rejse med Finnair blive aflyst, kan du stadig vælge at flytte rejsen til et nyt tidspunkt eller få din billet refunderet. Der er stadig mange, der gerne vil have pengene tilbage. I øjeblikket er antallet af refusionsanmodningerne fire gange større end det normalle antal før pandemien.

Køen bliver kortere

Finnair behandler kravene om refusioner i den rækkefølge, selskabet modtager dem. De anmodninger, der kan behandles automatisk, tager normalt kortere tid end dem, der skal behandles manuelt.

Finnair ved, at det er frustrerende at skulle vente på tilbagebetalingen af pengene. Selskabet beklager den længere ekspeditionstid, og takker kunderne for deres forståelse og tålmodighed

Kommentarer

  1. Frank siger

    Er der virkelig så lidt nyheder i rejsebranchen at i er nød til at fylde spaltepladsen med artikler som denne?? Det er jo blottet for brugbar information. Den er ikke et hak bedre end SAS’s svar på hvorfor de kun refunder skatter og afgifter til folk som selv har aflyst deres rejse før SAS aflyste flyet, og jeg kan roligt sige at det var et svar i øst på et spørgsmål i vest.

    Et meget relevant spørgsmål til Finnair havde været. Hvor lang er ventetiden pt. på at få sine penge. Med ventetiden mener jeg tiden fra man indsender ønsket om refusion til man får pengene udbetalt. Men det kan man nok ikke få svar på når man bare kopier en presse meddelse.

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Hej Frank,
      Som altid tak for din kommentar 🙂
      Vi syntes faktisk det er vigtigt at vise dette. Der er mange sager om manglende refusion fra flyselskaberne (vi har selv nogle stykker som efter 2 måneder forsat ikke er udbetalt til trods for at loven siger 7 dage). Vi har forståelse for at det tager længere tid når folk er hjemsendt, men det er forfriskende at se at Finnair nu er kommet i mål – ikke mange andre flyselskaber i Norden kan prale af dette.
      Hilsen
      InsideFlyer

      • Frank siger

        Jeg synes så absolut også et det er vigtigt at få frem i lyset at flyselskaberne ikke overholder de 7 dages refusions frist. Problemet er bare at jeres artikel ikke kan bruges til dette, da den er blottet for alt fakta, og at man ikke ud fra de informationer som er i jeres artikel kan udlede om Finnair overholder de 7 dage eller ej. Det er sandsynligt at de ikke gør, men jeres artikel indeholder ingen fakta som fortæller om de er 1 dage eller 4 mdr. bagud med refusionen, og dermed bliver den ret ligegyldig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *