Sådan vælger Emirates vin ombord

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Emirates er kendt for sin business- og first class kabiner af høj kvalitet på Airbus A380 og Boeing 777. Måltider og drikkevarer om bord er også populære hos frequent flyers, men hvordan vælger selskabet den perfekte vin?

Emirates bruger nemlig en masse tid på at vælge de mere end 200 vine, der serveres årligt om bord. At vælge den perfekte vin til at nye om bord er netop udfordrende, fordi i en højde af 12 kilometer gælder andre kriterier end på jorden.

På jorden vs. i luften

Det er ikke altid nemt at vælge en god vin til en ret, som du har tilberedt derhjemme. Men når du vælger vine, du vil servere ombord på et fly, er der nogle yderligere faktorer, som du skal tage højde for. Luften i kabinen er tørrere, og smagsoplevelsen er også anderledes.

Processen med at vælge vine til servering ombord styres af Emirates’ egne sommeliers.

”Flyvehøjde, luftfugtighed og kabinetryk påvirker vin, mens omgivelserne i kabinen påvirker, hvordan vinen opfattes. Vi forsøger at reducere disse effekter ved at vælge fremragende vine. Dette betyder ofte, at vi vælger vine, der er afbalanceret i syrethed, frugtsmag og tanniner. Hvis disse alle er i balance, smager en vin godt selv om bord. På denne måde garanterer vi det optimale vinkort og et eksklusivt udvalg for vores værdsatte Emirates-passagerer. ”

Darren Bott, vicepræsident Catering hos Emirates

På underholdningssystemet kan du finde mere om vinens baggrund. En eksklusiv vinkanal er tilgængelig, hvor du kan høre alt om Emirates-vinkældre, udvælgelsesprocessen for blandt andet champagnerne og hvordan selskabet garanterer en god smagsoplevelse om bord.

Ombord underholdningsssystemet hos Emirates

Hvad kan du forvente?

Hvis du bestiller en billet i Business Class, og selvfølgelig helt sikkert i First Class, forventer du en eksklusiv oplevelse. Når alt kommer til alt betaler du også en eksklusiv pris. Passagerer i både Business og First bydes velkommen med et glas champagne efter eget valg, for eksempel Veuve Clicquots non-vintage Brut. Førsteklasses passagerer kan nyde den meget eksklusive Dom Pérignon Vintage 2009 og Vintage 2006 Rosé på et begrænset antal flyvninger.

I First Class kan du forvente eksklusive vine hos Emirates (kilde: Emirates)

Sammen med menuen modtager passagerer et særligt vinkort med premium-vine, der er tilgængelige på netop denne flyvning. Hvis du ikke er sikker på, hvilken vin der følger bedst til hvilken ret, har Emirates også tænkt på det. Foruden at servere vin, trænes kabinebesætningen også i at give gode råd om, hvilken vin der passer til hvilke retter.

Emirates Vintage Collection

Passagerer i First Class kan eksklusivt smage “Emirates Vintage Collection”, et udvalg af de mest sjældne og mest premium-vine. Nogle af disse vine er lagret i Frankrig i mere end ti år. Disse serveres derfor kun om bord på udvalgte ruter i visse måneder. Det skal være det optimale tidspunkt at servere vinene på. Vine, der serveres under etiketten Emirates Vintage-samling inkluderer Château La Mission Haut-Brion 2004, Château Montrose 2005 og Château Léoville Las Cases 1998. Den fulde samling af vintage-viner kan du læse om her.

Danmark

Emirates flyver dagligt til København med deres Airbus A380 dobbeltdækker fly. Dubai-firmaet har 114 eksemplarer af denne type. Det er dermed den største aftager fra Airbus. De fleste af disse fly ejer selskabet selv, nogle er lejet. Flyselskabet har også 155 styks Boeing 777 i flåden fordelt mellem -200 (10), -300 (134) og freighter (11).

Denne artikel er baseret på en artikel oprindeligt skrevet af Christian fra vores søsterside Insideflyer.nl.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *