SAS ændrer ombookingsgebyr uden varsel

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

SAS meldte i går ud til deres salgskanaler, at de hæver deres ombookingsgebyr. Vi kigger lidt på konsekvensen på dette og om niveauet er rimeligt.

Det første vi kan sige er at SAS har valgt at ændre dette uden at give kunderne nogen chance overhovedet for at reagere og eventuelt ombooke før ændringen. Ovenikøbet er det kun meldt ud til SAS partnere og deres salgskanaler, så den almindelige kunde der har booket via SAS hjemmesiden har endnu ikke fået nogen information.

At lave ændringer er helt naturligt, men at der ikke gives nogen form for varsel er dårlig stil.

Hvad ændres præcist?

Det er gældende for de korte- og mellemlange ruter at denne stigning i prisen for ombookinger gælder. SAS kalder det ovenikøbet et “penalty fee” og det er nok meget passende når der ses på prisen.

Prisen for en SAS Go eller Go Light billet kostede tirsdag inden ændringen 600,- kroner. Prisen er nu steget til 700,- kroner for SAS Go Light billetter, men prisen er uændret for SAS Go billetterne (og SAS Plus Saver) stiger fra 65,- euro til 70,- euro. Som vanligt kan der komme en ekstra betaling, hvis der er en forskel i selve billetprisen på den nye og den gamle billet.

Det er i vores verden ikke galt at prisen stiger for SAS Go Light billetter. Disse billetter er markedsført som det billigste og mindst fleksible billet.

Det som kan undre er at prisen er så forskellig alt efter om du er i Danmark, Norge eller Sverige:

  • Danmark -> 700,- danske kroner
  • Norge -> 700,- norske kroner -> 552,- danske kroner
  • Sverige -> 700,- svenske kroner -> 513,- danske kroner

Denne forskel syntes vi er helt galt og virkeligt noget SAS bør gøre noget ved. Det kan ikke passe at det er godt 200,- kroner dyrere for en dansker at ændre sin billet i forhold til en svensker eller nordmand. Denne måde at lave forskelsbehandling på er desværre noget vi har set på mange andre områder og noget SAS burde gøre noget ved. Det kan i hvert fald ikke forklares hvorfor det ska koste så meget mere for en dansker at lave en ombooking.

Hvad koster det ved andre flyselskaber?

Hvis vi kigger lidt på British Airways, så kan du faktisk ende med at få det gratis. Dette er lidt afhænging af måden du har booket din billet på og billetklassen. Har du booket den på British Airways hjemmesiden, så kan du faktisk undgå at betale et ombookingsgebyr. Skal du ringe til kundeservice, så koster det dig 250,- kroner.

Norwegian har en pris på 500,- kroner per person, hver vej for en ændring af deres LowFare billet. Så for en returbillet, så løber dette sig op i hele 1.000,- kroner. Norwegian har samme problem – set for os danskere – at prisen for for eksempel en nordmand er 500,- norske kroner. Så helt samme forskelsbehandlig som med SAS.

Så set ud fra de to eksempler, så ligger SAS forsat godt i midten af feltet. Så det kan der ikke klages over som sådan. Det er også primært at denne ændring også skete uden varsel. Et kortere varsel, og til alle, ville have været god stil og det rigtige at gøre.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

  1. Frank siger

    Come on. Det er s.. da meget få som vil have noget ud af at ændringen blev varslet. Jeg kender INGEN som ville have skyndt sig at ændre deres billet hvis det var blevet varslet og meldt breder ud. Man ændre kun sin billet hvis man virkelig er nød til at ændre den, og spiller +-DKK 100 ingen rolle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *