SAS flyver nu til London Stansted lufthavnen – og hvorfor så det?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

SAS begynder fra sommeren at flyve en enkelt daglig rundtur mellem København og London Stansted lufthavnen.

Da SAS tidligere har solgt ud af deres slot tider i London Heathrow, så har de valgt at flyve en enkelt daglig rundtur midt på dagen til London Stansted lufthavnen.

London Stansted er også den lufthavn som Ryanair benytter og derfor vil denne rute være i direkte konkurrence med netop Ryanair. Denne direkte konkurrence er noget som vi er i tvivl om vil være sundt for SAS ruten. Lige nu er priserne markant højere end hvad Ryanair tilbyder, og da ruten ligger midt på dagen, så vil der ikke være mange forretningsrejsende som bruger ruten.

Vi er også i tvivl om hvilken service som SAS vil tilbyde deres kunder i Stansted lufthavnen. Vi kan godt være bekrymret om SAS vil tilbyde Fast Track og Lounge adgang, som det er set med flere andre SAS destinationer.

Tidsplan for London Stansted ruten

Når SAS fra den 8. april 2019 flytter en ud af de nuværende seks afgange fra London Heathrow og over til London Stansted, så er det med en afgang lige over frokost.

Flyet som SAS har valgt at benytte på ruten er et af deres Airbus A319 med plads til 141 passagerer.

Selve tidsplanen ser således ud:

  • SK519 CPH1220 – 1310STN
  • SK520 STN1400 – 1645CPH

I perioden mellem den 1. juli 2019 og den 11. august 2019, så vil det være daglige afgange. Ellers vil det kun være 5 ugentlige afgange.

SAS reducerer også fra den 31. marts 2019 ruten mellem Stavanger og London Heathrow fra to til en daglig afgang.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

  1. Frank siger

    Tja. Hvem andre end insideflyer kan dreje det at SAS nu begynder at flyve til Standsted til at være en dårlig nyhed.

    Og hvor er jeres artikel om SAS’s imponerende Januar mdr. Check-in.dk har haft den online i et par dage allerede.

    Jeg må sige i gør meget lidt for at ændre på jeres image som betalt reklame site.

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Hej Frank,
      Tak for din kommentar. Men vi syntes faktisk det er en dårlig nyhed. Vi kigger på det ud fra frequent flyers synspunktet, og der er det ikke ret attraktivt at starte en afgang op midt på dagen til Stansted – i direkte konkurrence med Ryanair. Det er blot realiteten. Ved at SAS solgte deres to Heathrow slots tidligere og det kan ikke lappes ved at starte Stansted op. Så hellere en rute til f.eks. London City.
      Til din anden kommentar, så konkurrerer vi ikke med Check-In om at bringe nyheder. Så fint at du også læser dem og andre sider for at holde dig opdateret.
      At vi er et reklame site er korrekt og vi har Norwegian som site sponsor. Men det gør vi for ikke at have en betalingsmur som andre sites. Vi skriver også forsat uafhængigt og har også skrevet kritisk om Norwegians finansielle position de sidste mange uger. At du syntes vi dækker SAS for lidt kigger vi på, men der sker andre ting end hvad SAS laver og de før ikke alt spalteplads 🙂
      Igen tak fordi du læser med og aktivt kommer med din feedback. Det er værdsat 🙂
      Hilsen
      Henrik Olsen

      • Jan Buch Andersen siger

        Og så er der os der gerne vil til Cambridge, og som starter langvejs fra før vi når København = kan ikke nå et morgenfly – den planlagte afgang passer jo helt perfekt! LCY nytter ikke noget for mig. LHR ligger ikke voldsomt dumt for City, men helt tåbelig for Cambridge, så STN er velkommen for min del.

  2. Rene Johansen siger

    Hej

    Jeg forstår ganske enkelt ikke synspunktet at det skulle være en dårlig ide for sas at flyve til Stansted.

    Jeg vil hellere have en skarpsleben økse til at spalte min knæskal end at flyve med Ryanair. Jeg har i mange år fløjet til Stansted, med forskellige odiøse lavprisselskaber som debonair og air Uk, hvis nogle kan huske dem? Så hilser Sas rute velkommen. Og helt ærligt, hvaf betyder de få hundrede kroner extra, hvis man til gengæld slipper for den pinlige lavprisoplevelser – på alle parametre – som Ryanair representerer. Og nej : dette er ikke et betalt indlæg – og nej jeg er ikke ansat hos sas. Bare en nøgtern vurdering

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *