SAS introducerer to nye grønne billettyper

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Der sker meget med grønne tiltag i øjeblikket og SAS er et af de flyselskaber, som altid forsøger at være med helt fremme. Derfor kan vi nu sige velkommen til SAS Go Smart Bio og SAS Plus Pro Bio.

De to nye grønnere billettyper har det centrale element i sig, at der er cirka 50% bio brændstof indregnet i billettens pris. Det er naturligvis ikke sådan at det fly man er med, lige præcist flyver på den købte mængde biobrændstof, men SAS sørger for at det købes ind og bruges på en flyafgang. Så det bliver en del af det store regnskab.

SAS Go Smart Bio og SAS Plus Pro Bio hedder de to nye billettyper, som vi siger goddag til.

De to nye grønnere billetter bliver ifølge SAS introduceret i 3 faser:

  • Fase 1 startede den 22. februar 2023, hvor du på udvalgte indenrigsruter i Danmark, Norge og Sverige kan vælge dem
  • Fase 2 er fra starten af marts 2023, hvor du kan købe de to billettyper på alle svenske indenrigsruter
  • Fase 3 er i april 2023, hvor du kan købe de to billettyper på alle short haul ruter

Du kan blandt andet købe de to grønne billettyper på ruten mellem København og Aalborg og til Aarhus.

Fra Stockholm er det til følgende: LLA/SFT/MMX/GOT

Fra Oslo er det til følgende: TRD/BOO

Prisforskellen for at købe en af de nye billettyper med de 50% biobrændstof er 150,- danske kroner. For Norge og Sverige er det hhv. 200,- norske eller svenske kroner.

I den første fase, så vil du kunne købe de to nye billettyper igennem rejseagenter via GDS. SAS oplyser at de senere på foråret vil gøre de to billettyper tilgængelige via deres hjemmeside.

Foto: Scandinavian Airlines A320-251N (LN-RGL) i Copenhagen Kastrup Airport (CPH) (BongoPlanes)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *