SAS laver endnu en devaluering i EuroBonus programmet

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

SAS har igen lavet en devaluering af EuroBonus programmet og igen en ændring der er sneget ind uden nogen form for varsel for medlemmerne.

OPDATERET: Efter vi breakede nyheden som de første (flere medier har også taget historien op efterfølgende) har SAS fjernet linket til de nye betingelser som vi har skrevet om i artiklen. SAS har også kontaktet os og vi er i dialog om denne ændring. Vi kommer retur når vi har fået nyeste information!

Ændringen går ud på at du nu ikke længere får EuroBonus point for den opgraderede klasse på en billet, som er opgraderet via opgraderings auktionen med EuroBonus point. Der vil du i fremtiden kun optjene EuroBonus point for den klasse din oprindelige billet var.

Hvis opgraderingen er betalt med kontanter, så får man du forsat EuroBonus point baseret på opgraderet bookingklasse.

Det som går det svært er at det nu er endnu en af mulighederne for at bruge sine EuroBonus point på som nu fjernes eller i hvert fald forringes væsentligt. Så det gør at ens surt og hårdtoptjente point nu bliver af endnu lavere værdi når de indløses.

Det er helt sikkert også noget som gør at der tyndes ud i de medlemmer som skal generhverve sig Guld og Diamant status. Især hvis point opgraderingen til SAS Plus eller Business Class har været en af måderne at sikre point nok. Dette er nok også en af grundende til at SAS ændre det, da de ønsker at sikre at der ikke er for mange på hvert enkelt niveau, som ikke har omsat nok for det.

I følge SAS er denne ændring sket den 10. juni 2019 og medarbejderne i SAS Kundeservice kender til ændringen, men kunderne har ikke fået beskeden.

Point & Cash

Points & Cash er efterhånden den bedste og resterende mulighed for at kunne bruge EuroBonus point til en opgradering, samtidig med at du optjener ekstra point til din medlemsstatus.

Ikke kundevenligt eller loyalt

Vi har snakket med flere EuroBonus medlemmer som har købt rejser til senere på året, men endnu ikke havde lagt et bud ind på opgraderings auktionen. De er ikke udpræget glade for at denne ændring er sket uden at de har fået nogen chance for reagere på det. Det er god skik at give en måned eller lignende i varsel, men SAS har flere gange bare ændret deres betingelser uden varsel. Det er selvfølgelig deres ret, men det er ikke kundevenligt eller loyalt.

Et eksempel fra vores forum:

Jeg har en billet på Plus – købt i maj, men med afrejse i december, så Points Grade bud lagde jeg først senere og efter den den 10/6

Et andet eksempel fra vores forum:

Jeg har selv netop fået krediteret 375 point, istedet for de 11.250 point for en opgradering til Business. Buddet havde jeg lagt for en måned siden, men valgte, at forhøje det, få dage før afgang – det kostede altså lige en del nye status point…

Det beskrives som værende uartigt af SAS at lave sådanne ændringer uden varsel og at miste godt 11.000 EuroBonus status point ved at SAS ikke har meldt noget ud er i vores verden under alt kritik.

De nye regler og betingelser

Der er kommet nye regler for opgraderingerne og hvordan de håndteres:

  • Bud evalueres to gange: Den første evaluering udføres 25 timer før afgang og anden gang 18 timer før afgang.
  • Du får direkte besked, hvis dit bud gik igennem. Du vil få besked senest 16 timer før afgang, hvis dit bud ikke gik igennem.
  • Anmodninger om opgraderinger kan annulleres eller ændres på flysas.com/upgrade, så længe din opgradering ikke er blevet behandlet.
  •  Hvis du annullerer eller ombooker din rejse, før din anmodning om en opgradering er behandlet, vil beløbet ikke blive trukket fra dit kreditkort/point vil ikke blive trukket fra din EuroBonus-konto.
  • Vær opmærksom på, at en navneændring ikke anses for at være en annullering af buddet.
  •  Hvis dit bud for en opgradering bekræftes, vil beløbet blive trukket fra dit kreditkort eller pointene trukket direkte fra din EuroBonus-konto.
  •  Beløbet bliver trukket fra dit kreditkort eller pointene trukket direkte fra din EuroBonus-konto ved umiddelbare opgraderinger.
  • Du kan ikke annullere en opgradering, når den er behandlet, hvilket også betyder, at du ikke modtager en refundering af penge, du har betalt eller EuroBonus-point, du har brugt.
  • Du optjener altid EuroBonus-point baseret på din oprindelige bookingklasse. Du vil dog optjene point baseret på din opgraderede bookingklasse, hvis du flyver på en almindelig billet, og SAS Upgrade er betalt med et betalingskort.

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *