SAS med anden devaluering af EuroBonus programmet inden for en måned

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

SAS har devalueret EuroBonus- programmet for anden gang inden for en måned. Denne gang rammer det alle medlemmerne og igen er det sket helt uden varsel for medlemmerne.

Lige før nytårsaften fjernede SAS muligheden for at EuroBonus Guld medlemmerne kunne vælge alle sæderne frit i SAS Go kabinen på langruterne. En fordel de har haft lige siden gebyr for sædevalg blev indført. Nu er det kun EuroBonus Diamant og Pandion, som har denne fordel.

I dag har vi så opdaget at SAS igen uden nogen form for varsel, har ændret på EuroBonus programmet. Ændringen er en stor stigning i prisen for bonusbilletter købt med EuroBonus point til Star Alliance flyvninger.

Denne ændring var bestemt ikke uventet. Der har længe været spekuleret i hvornår SAS ville opdatere deres pointtabel for køb af bonusbilletter på Star Alliance. Især zone inddelingen har været et sted, hvor der har været god værdi at hente

Den gamle pointtabel så sådan ud:

Den nye pointtabel ser sådan ud:

En klar forskel er at Asien nu består af 3 zoner og ikke som før 2 zoner. Der er kommet en opdeling af zonen “Southeast Asia”. Den er blevet til “Mainland Southeast Asia” og Maritime Southeast Asia”.

Det er følgende destinationer/lande som de to zoner ifølge den nye pointtabel indeholder:

  • Mainland Southeast Asia
    • Thailand
    • Vietnam
    • Burma (Myanmar)
    • Cambodia
    • Laos
  • Maritime Southeast Asia
    • Brunei
    • Guam
    • Indonesien
    • Malaysia
    • Papua New Guinea
    • Filippinerne
    • Singapore

First Class stiger op til 100.000 point T/R til Australien

En af de rigtige gode priser var at kunne flyve i First Class med en Star Alliance partner (f.eks. Singapore Airlines) for kun 285.000 EuroBonus point. Dette var et ganske godt “sweet spot” i den gamle pointabel. Nu er dette desværre blevet rettet og samme tur koster nu 385.000 EuroBonus point

Mange destinationer forbliver på samme niveau

Rejser til for eksempel USA forbliver på samme niveau. Det er kun Asien der i denne devaluering er blevet ramt hårdt.

Så vi kan glæde os over at en bonusrejse til USA eller Hawaii forsat er prissat på samme niveau.

SAS sælger masser af point

En ting som er medvirkende til at en devaluering ikke var uventet er at SAS sælger en frygtelig masse EuroBonus point til for eksempel kreditkort selskaberne SEB (Mastercard Premium) og American Express (gælder for Sverige og Norge). Dertil er der også forskellige online shops, som giver ekstra EuroBonus point når der købes varer eller serviceydelser derfra.

Når der kommer så mange point i omløb, så falder værdien af pointene naturligt. Derfor ser vi disse devalueringer, hvor prisen på en bonusbillet stiger.

Den ville også kunne forventes at stige på ting som opgraderinger (f.eks. opgradering fra Go til Plus) og bonusbilletter på SAS flyvninger. Disse er forsat billigt prissat og det er vi mange der nyder godt af. Det er også det som reelt giver værdien i EuroBonus programmet. Bliver værdien for pointene alt for udvandet, så mister mange interessen for at være EuroBonus medlem. Så det er en hårfin grænse SAS arbejder på.

Selvom ændringen var ventet, så er det mest kritiske forsat at SAS ikke melder noget ud om det. Især fordi det nævnes i deres medlemsbetingelser at ændringer vil blive kommunikeret i god tid og tydeligt.

medlemsbetingelserne skriver SAS følgende i kapitel 6.5:

Vi forbeholder os ret til at ændre disse EuroBonus-vilkår og -betingelser. Vi vil i så fald kommunikere de kommende ændringer i god tid og tydeligt, således at du kan vælge at opsige dit EuroBonus-medlemskab, hvis du ikke accepterer ændringerne.

SAS vil så nok argumentere at de ikke er en ændring af deres medlemsbetingelser og det har de som sådan ret i. Men det er god stil at kommunikere væsentlige ændringer ud til medlemmerne således at de har en chance for at reagere på dem. Dette er noget SAS bestemt ikke er gode til og noget vi håber SAS vil sætte fokus på. Lige nu føles det som om at SAS er ligeglade med medlemmerne og gør som det nu passer dem ud fra tesen “de bliver hængende alligevel”.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

  1. Frank siger

    At prisen på 1 class til Australien stiger med 100.000 betyder i praktisk ikke ret meget, da det er stortset umuligt at få 1 class award billetter til Australien, medmindre du booker 1-2 uger frem i tiden, og det er nok de færreste som planlægger en tur til Australien med 1-2 ugers varsel.
    Hvis pris stigningen betyder at der kommer flere award billetter til salg, er jeg klart for pris stigningen.

    Jeg har været i Australien et par gange på *A award rejser, men det er aldrig lykkes mig at få 1 class billetter hele vejen. TG har været de bedste. De kunne somregl tilbyde Business CPH-BKK og 1 class BKK-SYD med et par mdr. varsel og inden for +-3 dage for planlagt ud og hjemrejse. SQ kunne knap nok tilbyde Economy på noget tidspunkt.
    Alternativt til TG var en kombination af *A selskaber med en rute som hed CPH-LHR-PEK-HND-SYD. Kun halvdelen af flyne var 1 class.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *