SAS strejken blev desværre en realitet i nat – Over 670 flyafgange aflyst fredag

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Natten igennem blev der forhandlet og det var først ved 3-tiden i nat at de svenske piloter valgte at iværksætte en strejke. De danske og norske piloter forhandlede videre og fulgte dog trop her til morgen. Nu står over 72.000 kunder med udfordringer når der i dag aflyses over 670 flyafgange.

Det er forsat lønnen som er en af de centrale ting, som har fået strejken i gang. SAS havde tilbudt de godt 500 svenske piloter en årlig lønregulering på 2,3%. Dertil også at den vagtplansordning som også var et central punkt skulle efterses. Dette var ikke godt nok, da de svenske piloter havde krævet over 10% i lønstigning. Derfor valgte de at starte strejken op ved 3-tiden i nat.

Danmark og Norge forhandlede forsat igennem natten, men det endte desværre med samme resultat og dermed begyndte en komplet strejke her til morgen. Det betyder at over 670 flyafgange i dag bliver aflyst, deriblandt stort set alle langruterne. De langrute fly, som ikke er på de nordiske baser vil flyve hjem og derfor kan du være heldig at være på et af disse.

Henrik Thyregod, næstformanden i Pilotforeningen, siger til TV2 at:

Vi har forhandlet, men forhandlingerne er brudt sammen. Det handler om, at vi vil have samme gode forhold som i andre lavprisselskaber om at kende sin arbejdstid. Vi er langt fra hinanden.

SAS fortæller at 1.409 SAS-piloter i hele Skandinavien nu har nedlagt arbejdet. 673 fly kommer derfor ikke på vingerne i dag. Ifølge SAS påvirke 72.000 passagerer.

SAS ombooker løbende

SAS begyndte allerede i går at ombooke deres kunder til andre afgange. Vi har snakket med flere som skulle hjem fra udlandet, blandet Asien og USA. De er proaktivt blevet ombooket til andre Star Alliance flyselskaber. Så SAS har virkelig ydet et god service op til denne strejke overfor deres kunder, da du allerede for nogle dage siden gratis kunne ombooke dig til andre SAS afgange end de som potentielt ville blive strejkeramt.

Er mit fly aflyst?

SAS har offentliggjort en liste over hvilke flyafgange, som er påvirkede af strejken eller er blandt de 30% som forsat flyver.

Se listen på dette link

Dine rettigheder

Hvilke rettigheder har du, såfremt din rejse med Scandinavian Airlines bliver påvirket af pilotstrejken med start den 26. April?
Vi havde allerede i går været i samtale med vores samarbejdspartner, Airdelay, som uddyber dine passagerrettigheder. Airdelay er eksperter i kompensationsret, og deres advokater kan for et mindre salær hjælpe dig med at hente din kompensation hjem.
Airdelay informerer om følgende:
Dine rettigheder som rejsende kan være berettiget til kompensation i henhold til EU Forordning EC/261/2004 i forhold til denne strejke. Grundlaget for denne strejke er, at SAS har modtaget konfliktvarsel fra pilotforeningerne i Danmark, Norge og Sverige. Startdato for en mulig konflikt er den 26. april 2019. Ofte udløser en strejke ikke økonomisk kompensation, da det ifølge forordningen defineres som en ”ekstraordinær omstændighed”. I dette tilfælde er tale om en internstrejke, hvor flypersonalet strejker. Derfor vil der være grundlag for kompensation. Vi anbefaler derfor alle, som bliver berørt af denne strejke, at kræve finansiel kompensation.
(Hvis du bruger vores link, så får du Danmarks billigste pris for hjælp til erstatning. Dertil får InsideFlyer også en kompensation)

Gode råd fra InsideFlyer forummet

Hvis du har spørgsmål så skriv gerne dette under artiklen eller i denne forumtråd. På vores gratis forum har vi juridiske eksperter og erfarne rejsende, som kan hjælpe med gode råd.

Hvor lang tid varer strejken?

Jakob Pedersen, som er analytiker i Sydbank udtaler i går til Politiken, at en strejke kan koste SAS 75-100 millioner kroner om dagen. Ud fra dette høje tal, så vil vi også vurdere at der vil blive gjort meget for at strejken løber i for mange dage. Ifølge Jakob Pedersen så kan overskuddet for hele året være spist op at omkostninger til strejken på blot 14 dage.

Men det er lige nu ikke til at spå om en tidshorisont. Nattens udmeldinger om de krav piloterne har sat og det tilbud SAS har givet viser at det er langt fra hinanden. Men vi må se om ikke weekenden eller starten af næste uge kommer med noget nyt.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *