SAS : Vi udskyder leveringen af nye fly

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

SAS har lige haft deres præsentationen af deres regnskab fra 3. kvartal, hvor InsideFlyer lyttede med. I den forbindelse var en af måderne at skabe mere fri kapital at udskyde leveringen af nye fly.

Trods SAS forsat har en aktiv flådestrategi, hvor ældre fly som B737 og A340 skal på pension, så er der behov for at sætte hastigheden ned på leveringen af nye fly. Der er lige nu simpelthen ikke brug for dem.

Det kan også ses når de nye Airbus A350’ere stort set ikke har fløjet siden de er blevet leveret. Faktisk har to af dem ikke haft passagerer ombord endnu.

Det drejer sig om følgende fly som udskydes til tidligst 2022:

  • 2 styk Airbus A350 fra 2021 til 2022
  • 4 styk Airbus A320neo fra 2022 til 2024
  • 4 styk Airbus A320neo fra 2023 til 2025

Det ser derfor ud til at de 3 Airbus A321LR, hvoraf den første bliver leveret inden for de næste 20-30 dages tid, alle bliver leveret. Dette er interessant, da det fortæller lidt om hvordan SAS forventer at genstarte deres langruter fra især Oslo og Stockholm.

Læs mere: Læs om den nye Airbus A321LR

Vi får at se hvordan den første Airbus A321LR skal bruges når SAS inden længe offentliggøre deres næste opdatering af ruteprogrammet.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *