Scandic går ind i economy-segmentet og åbner kæden Scandic Go

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Economy-segmentet er det hurtigst voksende segment i den europæiske hotelindustri og for at imødekomme efterspørgslen hos en ny generation af hotelgæster, åbner Scandic nu sit første hotel under det nye Scandic Go-brand – en smart, ny type hotel til en god pris.

Ambitionen med Scandic Go er, at det nye hotelkoncept skal gøre Scandic til markedsleder indenfor economy-segmentet i Norden og samtidig øge ekspansion uden for Norden. Det første Scandic Go-hotel åbner i begyndelsen af september.

Economy-segmentet er vokset de seneste år, og på baggrund af en ændret rejseadfærd og nye økonomiske begrænsninger forventes segmentet at udvides yderligere. Economy-segmentet er ikke nær så stort i Norden som i andre europæiske lande, og udgør kun 5 pct. af det samlede hotelmarked sammenlignet med 15 pct. i resten af Europa. Med Scandic Go går Scandic nu ind i det hastigt voksende segment med en klar ambition om at lede markedet fremadrettet.

Det hurtigt voksende economy-segment er en fantastisk og unik mulighed for at styrke vores portefølje yderligere med henblik på at imødekomme de hastigt voksende krav fra en ny generation af hotelgæster. Med Scandic Go vil vi sikre os en førende rolle i udviklingen af segmentet i de nordiske lande – og jeg ser også store ekspansionsmuligheder uden for vores nordiske markeder.

Jens Mathiesen, administrerende direktør for Scandic Hotels.

Scandic Go betegner en ny type overnatningsmulighed i attraktive og centrale beliggenheder til en god pris. Hotellerne har et moderne, indbydende design med fokus på bæredygtighed og tilbyder alt hvad der er nødvendigt for et nemt ophold. I stedet for full-service restauranter, fitnesscentre og mødefaciliteter vil gæsterne kunne opleve et mere begrænset, men nøje udvalgt udbud af måltider og drikkevarer, morgenmadsmuligheder og værelsesoplevelser til en god pris.

Scandic har med sine 270 hoteller allerede et bredt udbud af hoteller i det mellem og øvre segment. Derfor er Scandic Go det perfekte supplement til at nå ud til en ny, mere prisbevidst målgruppe. Jeg er overbevist om, at det nye brand og initiativ vil styrke vores vækstpotentiale yderligere, og jeg ser gode muligheder for at åbne Scandic Go-hoteller i omkring 50 byer på vores markeder.

Jens Mathiesen, administrerende direktør for Scandic Hotels.

Med det nye Scandic Go-koncept vil Scandic introducere mere kompakte værelser og færre fællesrum end de øvrige full-service hoteller. Udover ombygninger af eksisterende hoteller, er det planen primært at udvide brandet gennem nybyggeri og overtagelser af andre hoteller. Scandic Go forventes at bidrage til Scandics vækst ved at tilføje mellem 1.000 og 1.500 værelser om året til virksomhedens portefølje.

Scandic Go-brandet blev første gang præsenteret i 2020, men udrulningen af konceptet blev sat på pause på grund af Covid-19-pandemien. På nuværende tidspunkt forberedes lanceringen og åbningen af det første Scandic Go hotel. Det første hotel i Stockholms centrum bliver i et eksisterende Scandic-hotel på Upplandsgatan, der renoveres inden åbningen som det første Scandic Go-hotel.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *