Scandic Kødbyen: Kom med indenfor inden åbningen fredag – det er måske det fedeste hotel i København i sin klasse

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Scandic Kødbyen er anderledes på den gode måde. Det er bestemt ikke et hotel der ligner alle de andre hoteller. Det bryder med det vanelige design i Scandic kæden. Det er et nyt og unikt hotel, som passer rigtigt godt sammen med miljøet i området det ligger i. Kom med indenfor og se hvad der venter de første gæster når hotellet åbner op fredag.

InsideFlyer havde onsdag sat General Manager på hotellet Jørgen. W. Frederiksen i stævne for en gennemgang af hotellets faciliteter og værelser. Vi havde på afstand fuldt processen fra en tegning og frem til denne uge, hvor hotellet åbner. Så vi var interesseret i at se hvordan dette nye – og eneste hotel – i Kødbyen så ud her timer før åbningen.

Indgangen til det nye Scandic Kødbyen. Foto: Henrik Olsen

Lidt fakta først om hotellet. Det har 370 værelser med 4. sal som øverste etage. Det har et seperat konferenceområde – kaldet “The Meeting Agency” – som også følger den unikke stil hotellet har.

Der er p-kælder til hotellet, så du kan gå direkte fra bilen og ind i receptionen eller til konferenceområdet. Så ikke noget med at skulle lede efter en parkeringsplads, hvis du har bilen med.

Den centrale placering gør så også at når du først er ankommet, så har du ikke brug for bilen mere. Hotellet ligger lige midt i Kødbyen og med under 1 kilometer til Hovedbanegården og Tivoli.

Der er kun 1 kilometer fra hotellet og til Hovedbanegården.

Er du til shopping eller film, så er Fisketorvet kun 600 meter fra hotellet.

Restaurant Mør, baren og den seperate kaffebar

Scandic har også satset anderledes end normalt. Der er blevet lagt stor energi og fokus i selve restauranten. Den har fået navnet “Mør” og ligger derfor tæt op af det rå look som skinner igennem flere steder. Guldtæppet er designet så det ligner marmoreret oksekød. Der er grønne fliser på væggene i restauranten og røde i køkkenet.

Sådan præsenteres Restaurant Mør. Stilen med en nordisk navn og masser af kobber.

Til køkkenet er der blevet speciallavet en kulgrill og de har investeret i en kulfyret ovn, samt kulfyret rygeovn. Begge fra firmaet Kopa. Det er første gang dette ses på et hotel i Norden og noget der igen fortæller noget om niveauet for restauranten.

Køkkenet er helt åbnet og du kan endda sidde helt oppe ved køkkenet og se direkte ind på at kokkene laver din mad.

Hele konceptet i stueetagen er at invitere folk, som ikke bor på hotellet indenfor. Derfor har “Mør” også fået sin helt egen indentitet og hjemmeside.

Temaet og indretningen får helt sikkert en til på et besøg ved slagteren og der er også muligt at få godt kød på “Mør”. Men du finder også både vegatar og fiskeretter i menukortet.

Se Mør’s menukort her

Med retter som Saltet oksetartar fra danske kødkvæg med røget tomater, Bålgrillet Havtaskehale med tørret tun eller Sashi Ribeye med tilbehør, så er der noget for enhver smag.

Et andet tilbud, som også skal invitere folk indenfor, er kaffebaren, hvor dygtige baristaer fra klokken 7 om morgen er klar med morgenkaffe og en lækker crossaint.

Coffee Box er navnet på den kaffebar, som dagligt har baristaer ansat og sælger kaffe for 25 kroner. Foto: Henrik Olsen

Der er også en stor bar lige når du kommer ind. Rent faktisk er både restaurant, bar og kaffebar i forgrunden og receptionen skubbet i baggrunden. dette gør også at det er “nemmere” at kommer ind fra gaden og slappe af på en Københavnerbænk eller andre steder i fællesområdet.

Værelserne

Værelserne er rå, men indrettet med design og kvalitet for øje. Så de rå vægge “blødes” op af det valgte design.

Et kig ind i et af standardværelserne. Foto: Henrik Olsen

Sengen holdes på alle værelser i høj kvalitet med senge fra firmaet Jensen – nogle endda som elevationssenge.

Scandic Kødbyen – Alle værelser har senge fra firmaet Jensen. Foto: Henrik Olsen

Grundet selve bygningens form, så er der mange unikke værelser, hvor du fra gang til gang vil møde forskellighed, men forsat genkendelig grundet selve indretningen. Så betonvægge og kobber er et par ting som går igen over hele hotellet.

Der er ikke skabe i alle værelserne, men dette møbel går igen på alle værelserne. Læg mærke til kødkrogene i kobber (øverst til højre) til at hænge jakkerne på:

Simplet desgin med betonvægge som baggrund. Foto: Henrik Olsen

Der er flere forskellige kategorier af værelser fra standardværelset og op til suitene. Hotellet har også udnyttet værelserne i højderne og der er flere som har hems. Noget nyt på et hotel, men perfekt til barnet eller teenageren der vil være alene.

Ved sengen er der også lavet et lille kobberbord til afsætning og plads til din telefon eller tablet. Der er også strømstik i hver side af sengen. Da man typisk har flere enheder med sig på tur, så kunne det have været godt om der havde været et par USB stik til opladning også. Et enkelt stik kan godt blive for lidt.

Der er stik til opladning af telefon eller tablet på begge sider af sengen. Igen ses brugen af kobber. Foto: Henrik Olsen

Badeværelserne er også flot desginet. Kobber går igen der, hvor amaturerne blandet andet er af kobber.

Mulighed for at træne

Der er et meget veludstyret fitness center i stueetagen bag ved receptionen.

Der er taget udgangspunkt i det traditionelle maskiner, men også at Cross Fitness har vundet indplads. Så du kan helt sikkert få trænet godt igennem, hvis du bor på hotellet.

Scandic Kødbyen – Fitness Center. Foto: Henrik Olsen

The Meeting Agency

Der er lagt op til en ny og anderledes mødeoplevelse i The Meeting Agency. The Meeting Agency er Scandic Kødbyens konferencecenter, og den er som resten af hotellet bygget op på en anderledes måde end vanlige konferencefaciliteter.

The Meeting Agency er Scandic Kødbyens konferencedel. Foto: Henrik Olsen

Der er nogle ret lækre mødelokaler, som helt vil sikkert tiltrækker mange. Et af de mere unikke er “The Kitchen”. Det er et mødelokale med flaskegrønne vægge og et mødebord, som i midten vil få en masser af planter ned i en fordybning. Der er også køleskab og køkkenvask i dette mødelokale – deraf navnet. Helt sikkert et sted du ikke har set før.

Eksempel på et af mødelokalerne i konference centeret “The Meeting Agency”. Læg mærke til gulvtæppet, som ligner marmoreret oksekød. Foto: Henrik Olsen

Det store ballroom kan deles i 3 mindre rum. Dette er igen spækket med teknik i loftet, så der er masser af lys, lyd og projektorer.

Det store ballroom, som kan deles op i 3 mindre rum.

Dertil er placeringen af hotellet og konferencecenteret med gode parkeringsmuligheder også en fordel.

Afslutning

Vi ønsker Scandic tillykke med det nye og flotte hotel og tak til Jørgen. W. Frederiksen for gennemgangen. Nu mangler det bare at det åbner op i morgen fredag den 7. september og at den første weekend bliver god. Der er i hvert fald fokus blandt de 100+ ansatte, som tydeligt er stolte over at arbejde der.

InsideFlyer kommer igen og tester, hvordan det er at overnatte på hotellet, samt om Restaurant Mør lever op til de forventninger som chefkokken fortalte os.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *