Scandic Kødbyens første år har været en bragende succes

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

På godt et år har Scandic Kødbyen etableret sig på Vesterbro som en decideret succes. Knap 200.000 gæster har besøgt hotellet i løbet af åbningsåret. På både nationalt og internationalt niveau har Scandic Kødbyen allerede høstet stor anerkendelse.

I efteråret 2018 slog Scandic dørene op for hotelkædens, på daværende tidspunkt, nyeste flagskib – Scandic Kødbyen. Hotellet er en storsatsning for Scandic-kæden med sit unikke design og placering midt i Københavns gastrolpol.

Læs mere: InsideFlyer besøgte hotellet lige før det åbnede

Godt et år efter åbningen er den foreløbige konklusion klar: Hotellet er en bragende succes. 150.000 gæster har overnattet, 30.000 konferencegæster har været på besøg, og hotellets restaurant, MØR, har været et hit hos både gæster og lokale med sine mere end 15.000 bookinger det første år. Hele 81 nationaliteter har indtil videre lagt vejen forbi.

Den store interesse har været en gevinst for lokalområdet, hvor Scandic Kødbyens mange gæster har flittigt besøgt Vesterbros mange butikker, restauranter og cafeer. Naboerne har ligeledes taget godt imod det nye hotel, der har arrangeret stand up-events i hotellets parkeringskælder og særlige middagsarrangementerfor de lokale.

Vi er stolte over den positive reaktion lokale og turister har haft på vores hotel. Vi mærker tydeligt, at lokalmiljøet har sat stor pris på vores ankomst og bidrag til området, og vi er glade for at være vært for så mange forskellige mennesker, der hver dag skaber endnu mere vækst og liv i Vesterbros lokalmiljø. Samtidig kan vi konstatere, at vi har haft succes med at åbne hotellet op for de lokale, der i stor udstrækning benytter vores lobby, bar og restaurant. Vores mål var i høj grad at bringe Kødbyen indenfor og åbne hotellet op for københavnerne, og det er vi lykkedes med.

Jørgen Frederiksen, hoteldirektør på Scandic Kødbyen

Scandic Kødbyens nyskabende og unikke design har allerede resulteret i flere prestigefyldte prisnomineringer, bl.a. AHEAD Awards designpris og Hotel Forums “Hotel Property Award”. Nomineringerne og roserne kommer på baggrund af hotellet succes med at bringe det urbane Kødbyen indenfor i designet. Eksempelvis har Scandic valgt at holde meget af hotellet i rå beton suppleret af røde læderstole og gulvtæpper, som ligner fedtmarmoreret oksekød, i hotellets lobby. Mødelokalerne er alt andet end klassiske, der er smaragdgrønne klinker, store egetræsplankeborde og kobbergryder hængende fra loftet.

Flere Scandic hoteller på vej

Scandic tilføjer over de næste fire år en lang række nye hoteller til sin portefølje. I August genåbnede hotelkæden et udvidet og gennemrenoveret Scandic Falkoner. I 2020 åbner Scandic et 100-værelses hotel midt på Nørreport. I 2021 slår hotelkæden dørene op for et splinternyt hotel ved Amager Strandpark.

I 2022 lancerer Danmarks største hotelkæde Scandic Spectrum, som bliver Scandic-koncernens største hotel med 632 værelser. Scandic Spectrum kommer til at ligge på Kalvebod Brygge og vil få egne restauranter, barer, caféer og et bageri i stueetagen. Endelig åbner Scandic et storstilet hotel- og konferencecenter på Aarhus’ nye havneareal i 2024, der er tegnet af det verdensberømte danske arkitektfirma BIG – Bjarke Ingels Group.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *