Vil du købe en hotelseng eller andre møbler fra Scandic Sydhavnen?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Scandic Sydhavnen renoverer i øjeblikket 96 værelser og har således en masse møbler og lamper i overskud. Hotellet inviterer derfor til stort loppemarked i weekenden 14. -15. oktober, hvor alle kan komme og hente senge, stole, skriveborde og lamper for et valgfrit beløb.

Scandic Sydhavnen håber, at andre kan nyde godt af de møbler, som de ikke længere har brug for. Samtidig vil Scandic gerne støtte et godt formål, og derfor går alle betalinger direkte til NGO’en LittleBigHelp, som hjælper udsatte børn og voksne i Indien. NGO’en har gennem 13 år bidraget til en lysere fremtid for mennesker, som ikke har de samme basale menneskerettigheder, sundhedshjælp og uddannelsesmuligheder som i mere udviklede lande.

Scandic er i århovedsponsor af LittleBigHelps indsamling, og donationen fra Scandic Sydhavnen er således blot et af en lang række initiativer for at samle ind til LittleBigHelp. Til Scandics medarbejderløb i september donerede kæden 5 kr. pr. løbet eller gået km, og i oktober sælges der indisk dhal på alle hoteller, og her doneres også 20 kr. pr. solgte ret. Endelig donerer Scandic hele aftenen, når LittleBigHelp holder deres årlige gallaevent på Scandic CPH Strandpark.

LittleBigHelp vil også være til stede til loppemarkedet på Scandic Sydhavnen, og her vil de svare på spørgsmål om organisationens projekter i slumområderne i Indien. LittleBigHelp glæder sig til to hyggelige dage, og stifter Lisbeth Johansen er beæret over Scandics initiativer.

Vi er så taknemmelige for alt, Scandic gør. Det gør en stor forskel. Deres donationer er med til at sikre en stærk indsamling til vores vigtige projekter i Indien. Og vi glæder os til to hyggelige dage på Scandic Sydhavnen.

Lisbeth Johansen, stifter af LittleBigHelp.

En meningsfuld og hyggelig weekend

General Manager på Scandic Sydhavnen, Kim Christensen ser frem til en hyggelig og meningsfuld weekend på hotellet:

Jeg er glad for tanken om, at andre kan få glæde af de møbler, som vi nu skifter ud. At vi samtidig hjælper udsatte personer i Indien, gør det endnu mere meningsfuldt. Jeg håber at se så mange som muligt, for vi har masser af møbler, vi vil af med.

Kim Christensen, General Manager på Scandic Sydhavnen.

Loppemarkedet finder sted 14. og 15. oktober kl. 12-15 begge dage. Hotellet byder på kaffe og kage, og de frivillige donationer modtages på mobilepay.

Forsidefoto: Scandic / PR



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *