Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Scandic forventer yderligere lempelser af corona-restriktioner, og genåbner fire midlertidigt lukkede hoteller.
Danmark er på vej mod en gradvis genåbning, forventer Søren Faerber, Scandic Hotels administrerende direktør i Danmark. Derfor har Scandic valgt at åbne fire af de hoteller, som kæden siden 11. december har holdt lukkede. Det drejer sig om hotellerne Scandic Regina i Herning, der åbnes 14. marts, Scandic Sønderborg, Scandic Sydhavnen og Scandic Kødbyen i København, der alle åbnes 15. marts.
Vi tror på, at vi snart ser yderligere lempelser af restriktionerne. Vaccinerne begynder at samle momentum, og det betyder, at vi snart kan begynde at mødes igen.
Søren Faerber, Scandics administrerende direktør i Danmark.
Stigende behov for at komme væk hjemmefra
Samtidig med udrulningen af vacciner oplever Scandic et stigende behov fra danskerne, der ønsker at komme væk hjemmefra, og et behov fra virksomheder for at mødes med deres medarbejdere efter måneder med hjemmearbejde.
“Vi danskere kan ikke længere blive siddende på hjemmekontoret, vi har siddet indespærret hele vinteren. Hver dag får vi opkald fra virksomheder, der gerne vil samle deres medarbejdere på vores hoteller. Vi oplever et stort behov for at komme ud, få frisk luft og oplevelser. Det kan vi give under trygge rammer på vores hoteller.”
Scandic efterspørger langsigtede genåbningsplaner
Lige nu er der brug for, at alle os danskere har lysere tider at se frem til, og Scandic har som virksomhed brug for at se længere frem end regeringens kortsigtede planer. Derfor åbner vi vores hoteller igen, og signalerer, at vi tror på en større genåbning snart.
Søren Faerber, Scandics administrerende direktør i Danmark.
Efter genåbningen af de fire hoteller har Danmarks største hotelkæde 16 af sine i alt 27 hoteller i Danmark åbne. Scandic tog konsekvensen af de skærpede restriktioner i december 2020, og valgte midlertidigt at lukke 19 af sine hoteller. Genåbningen kommer på baggrund af Scandics forventning om en lempelse af corona-restriktionerne som følge af et lavt smittetryk og en stigende andel vaccinerede danskere.
Foto: Scandic Kødbyen taget af Henrik Olsen
Skriv et svar