Singapore Airlines har verdens bedste kabinepersonale – og det er afgørende for flyrejsen syntes danskerne.

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Skytrax’ World Airline Awards, der er verdens største undersøgelse af flyrejsendes foretrukne flyselskaber, har kåret Singapore Airlines’ kabinepersonale som verdens bedste.

Ifølge en YouGov-analyse peger 36 % af danske passagerer på service som et særlig vigtigt parameter i forbindelse med flyrejser – og derfor er man hos Singapore Airlines utrolig stolte over anerkendelsen.

21,6 mio. flyrejsende fra over 100 forskellige lande har vurderet mere end 300 flyselskaber. Og konklusionen er klar: Skal du ud at flyve, så møder du verdens bedste kabinepersonale hos Singapore Airlines. Personalet her er nemlig både imødekommende, opmærksomme, effektive og entusiastiske.

Lige siden 1999 har Skytrax uddelt priser ved ’The World Airline Awards’ baseret på en global undersøgelse af flyrejsendes foretrukne flyselskaber. Ved dette års prisuddeling, der fandt sted ved Paris Air Show, blev Singapore Airlines’ kabinepersonale hyldet som verdens bedste med prisen ’The Best Airline Cabin Crew’.

Vi er meget stolte over denne pris, for den er både en påskønnelse af det arbejde, som vores kabinepersonale udfører hver eneste dag og en bekræftelse af, at vores mangeårige indsats på serviceområdet gør en forskel for de rejsende. Uanset om man flyver fra København eller Kuala Lumpur skal flyrejsende opleve enestående service hos os – og det er prisen her et tydeligt bevis for, at man gør.  

Allan Hoffery, Sales and Communications Manager hos Singapore Airlines i Norden

Service er vigtig for danskerne

Spørger man danskerne, hvad der er vigtigst for dem på længere flyrejser, så peger hele 36 % på et højt serviceniveau ombord. Det er særligt danskere i alderen 55-74 år, der foretrækker et højt serviceniveau – hele 42 %. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for Singapore Airlines Nordics.

Vi danskere er meget bevidste om kvalitet og service. Særligt når vi skal ud på længere flyrejser vil vi gerne have en god oplevelse fra start til slut. Alt fra hjælp ved boarding, servering af mad, information og imødekommenhed fra personalet er med til at skabe den oplevelse, man husker og mindes som en glædelig del af ferien eller forretningsrejsen – og dét er vigtigt for danskerne.

Allan Hoffery, Sales and Communications Manager hos Singapore Airlines i Norden

Skytrax’ pris for bedste kabinepersonale gives til det flyselskab, hvis kabinepersonale leverer den bedste servicepræstation inden for områder som fx: assistance ved boarding, imødekommenhed, opmærksomhed, effektivitet, informationsniveau, assistance til familier, servering af mad og evne til at løse problemer.

Asiatisk gæstfrihed i topklasse

Singapore Airlines er verdens mest prisvindende flyselskab og service har altid været en afgørende faktor for succesen hos det sydøstasiatiske flyselskab.

Vores kabinepersonale gør altid en ekstra indsats, fordi vi ved, at hver detalje tæller for vores passagerer. Det handler om at gøre oplevelsen så personlig og unik som mulig. Kabinepersonalets imødekommenhed og opmærksomhed på passagerernes behov er indbegrebet af asiatisk gæstfrihed.

Allan Hoffery, Sales and Communications Manager hos Singapore Airlines i Norden

Skytrax’ pris er kendt som ’The Passenger’s Choice Awards’, fordi det udelukkende er flyrejsende, som giver deres personlige vurdering af, hvilke flyselskaber de finder bedst på forskellige parametre. Singapore Airlines indtog ved prisuddelingen en samlet 2. plads på listen over verdens bedste flyselskaber.

Singapore Airlines flyver i dag fra Københavns Lufthavn fem gange om ugen, men fra 2. januar 2020 vil Singapore Airlines flyve dagligt med det nye fly Airbus A350. Det giver både de rejsende langt mere fleksible rejsemuligheder og mulighed for at flyve med et af verdens mest moderne og brændstofeffektive fly.

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1025 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, i perioden 6.-13. juli 2018.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *