Singapore Airlines igen på vej til et rekordhøjt årsregnskab

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Årsregnskabet for 2022 var et rekordregnskab og det største i Singapore Airlines historie. Nu er de igen på vej med et rekorthøjt årsregnskab efter et meget stærkt tredje kvartal, som netop er blevet offentliggjort. Dermed er den nye General Manager i Norden, den 43-årige Jagdish Bhojwani, kommet godt fra start i sit job fra sit kontor i København.

Hør hvad den daværende General Manager sagde om 2022 regnskabet i vores interview med ham:

En robust efterspørgsel giver rekordomsætning på 26 milliarder dkk og drifts- og nettoresultatet for regnskabsårets første ni måneder frem til december 2023 er rekordhøjt.

Flykapaciteten er forøget, og SIA forventer at være tilbage til kapacitetsniveauet fra før pandemien i løbet af næste regnskabsår. På det nordiske marked øges frekvensen på ruten mellem København og Singapore til sommer, hvor flyselskabet går fra fem ugentlige fly til daglige afgange.

Efterspørgslen på flyrejser er fortsat i vækst. Singapore Airlines Group, der netop har leveret sit resultat for tredje kvartal, transporterede i de sidste tre måneder af 2023 sammenlagt 9,5 millioner passagerer med SIA og Scoot – en stigning på 29,4% i forhold til samme periode sidste år. Passagertrafikken (RPK) vækstede med 19,1%, hvilket oversteg kapacitetsudvidelsen på 17,9%. Dermed steg koncernens loadfaktor (PLF) med 0,8 procentpoint til 88,2%. Koncernens samlede nettoresultat blev forbedret med SGD 31 millioner (+4,9%) til SGD 659 millioner (3,3 milliarder dkk).

Kapaciteten forøges og flåden udvides

I sidste kvartal af FY2023/24 og første kvartal af FY2024/25 forventer SIA fortsat en solid efterspørgsel på flyrejser. Salget følger med kapacitetsforøgelserne på de fleste markeder og understøttes af efterspørgslen på leisure-rejser i skoleferierne.

På det europæiske marked lancerer Singapore Airlines til april en rute mellem Bruxelles og Singapore, og kapaciteten på Milano vil øges til fire direkte flyvninger om ugen i stedet for de nuværende to. I juni lancerer SIA direkte flyvninger fem gange om ugen mellem Singapore og Gatwick i juni 2024, med forbehold for myndighedernes godkendelse, og til juli flyver Singapore Airlines igen dagligt mellem København og Singapore.

Vi er glade for, at vi nu næsten kan tilbyde de rejsende den samme kapacitet, som før pandemien. Både globalt og lokalt er rejselysten i vækst – det oplever vi også her i Skandinavien, hvor vi til juli udvider til daglige afgange mellem København og Singapore.

Jagdish Bhojwani, General Manager for Singapore Airlines i Norden.

I regnskabsåret 2024/25 forventer SIA Group at være tilbage på samme kapacitetsniveau som før pandemien.  

I tredje kvartal tilføjede SIA tre Boeing 787-10 til sin flåde i tredje kvartal, hvilket bragte flåden op på 143 passagerfly3. Scoot opererer med 52 passagerfly4 og får leveret sit første Embraer E190-E2-fly i april 2024. Koncernen har 92 fly i ordre5.

Kort opsummering af Singapore Airlines (SIA) Groups finansielle performance for tredje kvartal af FY 2023/24:

Den fulde oversigt over tredje kvartals resultater kan ses her: https://www.singaporeair.com/saar5/pdf/Investor-Relations/Financial-Results.pdf

Kilde: Pressemeddelse om kvartalsregnskabet
Foto: Singapore Airlines B777-312ER (9V-SWU) i Frankfurt Rhine-Main Airport (FRA) (BongoPlanes)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *