Singapore Airlines lancerer forhåndsbestilling af mad på alle ruter

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Singapore Airlines har nu lanceret forudbestilling af hovedretter på alle deres ruter. Tilbuddet gælder i øjeblikket for passagerer der flyver i Suites, First Class og Business Class. Singapore Airlines planlægger også, at lancere forudbestilling af mad for passagerer der flyver i Premium Economy i den nærmeste fremtid.

Singapore Airlines lancerede servicen for forhåndsbestilling af mad tilbage i august 2018 på ruter fra Nordasien. Det nye tilbud blev taget rigtig godt imod af passagerene og derfor har Singapore Airlines nu valgt at tilbyde det på alle deres ruter. Tilbuddet betyder, at passagererne får adgang til menuen om bord på deres afgang før afrejse og så kan de vælge hovedret op til 24 timer før afrejse. Forudbestillingen gør det lettere for flyselskabet at laste den rigtige mængde og type af mad, foruden at give rejsende mulighed for at få lige netop det måltid, de ønsker.

Supplere Book the Cook tilbud

Det nye tilbud om forhåndsbestilling, kommer i tillæg til Book the Cook tilbudet, der allerede er tilgængeligt på udvalgte ruter. Med Book the Cook kan passagererne vælge måltider fra en separat menu med op til 68 forskellige retter.

Singapore Airlines Book the Cook tilbyder et bredt udvalg af køkkener fra hele verden. Menuen omfatter vestlig mad, vegetarisk og vegansk, populære asiatiske retter og ikoniske favoritter fra Singapore. Da Singapore Airlines introducerede Premium Economy i 2015, blev tilbuddet udvidet til også at omfatte denne klasse.

Yeoh Phee Teik fra Singapore Airlines udtaler:

Tilbagemeldingerne vi fik fra vores kunder, da vi lancerede forudbestilling af mad var meget positivt og det er en stor fornøjelse for os, at kunne tilbyde dette til alle vores passagerer i vores premiumprodukt verden over. Med den nye service er vi igen de første i branchen. Vi bestræber os løbende på at forbedre vores produkt og tjeneste samt, at levere mere personlige oplevelser til vores kunder – både på jorden og i luften



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *