Singapore Airlines landede med en Airbus A350-900 for første gang

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Her til morgen landede en Airbus A350-900 fra Singapore Airlines for første gang i Københavns Lufthavn. Det markere en ændring i hvad Singapore Airlines nu og i fremtiden kommer til at tilbyde de rejsende mellem København og Singapore.

I morges klokken 05:24 ankom den første Airbus A350-900 fra Singapore Airlines. Flyet var et to år gammelt fly med registreringen 9V-SMR.

Den har fra nu overtaget fra de tidligere Boeing B777’ere som har været brugt indtil i går.

Ruten som SQ352 fulgte på vejen til København. Kilde: FlightRadar24

Farvel til First Class ud af København

Dette skifte betyder så samtidig et farvel til muligheden for at flyve First Class ud af København. Singapore Airlines Airbus A350’ere er nemlig ikke indrettet med First Class kabine.

Singapore Airlines – Boeing 777 First Class. Foto: Henrik Olsen

Det skal siges at vi også mener at du sidder vældig godt i deres Business Class, som er belønnet mange gange. Det er ikke First Class og du vil for eksempel mangle den store og brede seng, men stadigvæk et af de bedste Business Class produkter i verden efter vores mening.

Business Class, Premium Economy og Economy

Med Airbus A350-900, så er det med 3 klasser. Det bliver deres utroligt flotte Business Class, Premium Economy og Economy. De fordeles på denne måde (se layoutet her):

  • 42 sæder på Business Class
  • 24 sæder på Premium Economy
  • 187 sæder på Economy
Kilde: SeatGuru

Daglige afgange

Fra januar 2020 er det med daglige afgange mellem København og Singapore. Dette er helt klart en fordel for mange – især forretningsrejsende, men også privatrejsende, da det nemmere kan passes ind med at skulle rejse videre til for eksempel Australien eller New Zealand fra Singapore.

Tidstabellen bliver følgende:

Afgang København til Singapore:

Rutenummer: SQ351
Afgang: 12:30
Ankomst: 06:30 (dagen efter)

Afgang fra Singapore til København:

Rutenummer: SQ352
Afgang: 23:55
Ankomst: 06:00 (dagen efter)

Vi glæder os til at se nærmere på modellen. Singapore Airlines har inviteret os med til en event i næste uge, hvor vi kommer med indenfor i flyet, mens det er i gaten og kommer med flere billeder af hvad du kan opleve, når du rejser med dem.

Læs mere: Du kan læse meget mere om Singapore Airlines Airbus A350 i denne brochure

Forsidebilledet: Taget i Københavns Lufthavn i morges af Jay Rex Solis

Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *