Skal du have hvid jul i år?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det bliver ikke en hvid jul i Danmark – igen i år. Så skal du have hvid jul, så må du søge uden for landets grænser.

Husk at for eksempel SAS flyver direkte til skiområderne Sälen-Trysil fra København og Aalborg. Så det er blevet nemmere at komme nordpå på ferie.

Er man blandt dem, der i år sætter kursen fra Danmark mod Norge i juledagene, kan man allerede nu glæde sig til rigelige mængder sne og perfekt skiføre. Mange danskere vælger at kombinere julen med skiløb i Norge. Her er der tæt på statsgaranti for frisk sne og frostgrader – frem for dansk slud og sjap.

For mange af os er en rigtig jul en hvid jul. Det harmonerer dog sjældent med det vintervejr, vi oftest må tage til takke med herhjemme. Det er sikkert medvirkende til, at mange danskere vælger at kombinere julen med skiløb i Norge. Det giver god mulighed for at supplere julemåltiderne med skiløb – og måske ovenikøbet få løbet lidt af julesulet af på pisterne i højfjeldet.

Danskere i overtal på pisterne

I Trysil, hvor ca. hver tredje skiløber på pisterne er fra Danmark, glæder de sig til det danske rykind i juledagene.


Vi ser at flere og flere vælger at kombinere julen med skiløb, og det kan have en sammenhæng med en trend, hvor flere søger en aktiv ferie. Det ser vi også gælder juleferien, hvor mange vælger at tilbringe juledagene sammen på tværs af familien og bo tæt på pisterne. Så kan de familiemedlemmer, der har lyst, bruge dagtimerne på at stå på ski, og om aftenen mødes alle og spiser og hygger sig indendørs med ild i pejsen. Og de som først har prøvet det en gang, kommer ofte tilbage for at holde juleferie på fjeldet.

Turid Viken, salgs- og markedschef i SkiStar Trysil.

Ægte julestemning og fuldpakket juleprogram

Også i Geilo er de helt klar til det store jule rykind. Med fantastiske forhold i alpinbakkerne og i langrendsløjperne, er der lagt op til en god gammeldags hvid jul for gæster fra Danmark og England, som er i overtal i juledagene.

På selve Juleaften serveres julegrød med mandel, julemanden kommer på besøg i alpinbakken og på hotellene og har gaver med til alle børnene. Gæsterne inviteres med til Julegudstjeneste i kirken og der serveres traditionelle norske juleretter på hotellerne. Endvidere byder juleprogrammet på trylleshow, minikoncert med det lokale kor, intimkoncerter, børnedisco, ostesmagning, familieskiløb, kanefart og yogatimer for dem som har lyst til det.
Alt er lagt til rette for at skabe gode juleminder for de mange forforventningsfulde børn og familier, som sætter kursen mod Geilo i juledagene.

Snedybder på nogle af danskernes foretrukne norske skiområder:

Kilde: Fnugg.no – Følg snedybderne på skidestinationerne

På fnugg.no kan man følge vejr- og sneforholdene på alle de større norske skianlæg. Hjemmesiden fortæller også, hvor mange af de enkelte anlægs skilifter, der kører, og hvor mange km langrendsspor, der er præpareret. Fnugg.no drives af destinationerne selv, og stor selvjustits gør, at man roligt kan regne med snedybderne.

Forsidefoto: SAS / Ola Matsson



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *