NORDIC Seaplanes klar med fly nummer to i 2020

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Danmarks eneste vandflyver selskab er klar med en tidlig julegave til erhvervslivet i Aarhus og København, og ikke mindst landets fly entusiaster.

NORDIC Seaplanes har netop meldt ud i et nyhedsbrev, at man har investeret i et nyt fly der skal supplerer den ene maskine selskabet allerede råder over.

Flere afgange

Det nye fly forventes indsat i rutefart i maj måned 2020 og gør NORDIC Seaplanes i stand til, at tilbyde flere afgange mellem Aarhus og København. Blandt andet kan rejsende fra København se frem til en tidligere morgenafgang.

Den øgede kapacitet giver også mulighed for flere charter- og sightseeingture samt udvikling af nye ruter.

Interessant historie

Som med det første af selskabets fly, har det nye fly også en interessant historie.

Hvor det første fly blev købt hos et iransk selskab, skal det nye fly hentes i Cairns i det nordøstlige Australien. Flyet har for Mission Aviation Fellowship bl.a. leveret forsyninger og nødhjælp til mennesker i isolerede områder i Østen.

Folk fra NORDIC Seaplanes henter flyet i starten af januar 2020 og bruger syv dage på, at flyve det til Schweiz hvor det gås efter i sømmene, får monteret floats og males i selskabets farver.

Begge fly er af typen Twin Otter og begge er produceret i 1978 med få måneders mellemrum. Selskabets første Twin Otter har indtil nu fløjet 18.000 timer. Det “nye” fly har fløjet 13.000 timer.

NORDIC Seaplanes investerer ca. dkr. 30 mio. i det nye fly.

Kilde: NORDIC Seaplanes.
Fotokredit: Forfatteren og NORDIC Seaplanes.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *