Smag på whisky i SAS loungerne

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Smag på whisky i SAS loungerne. Dette er noget helt nyt, som SAS har givet mulighed for. Det vil give lidt anderledes aktiviteter i deres lounger i Skandinavien. Det betyder, at der nu i en begrænset periode, bliver mulighed for at smage på lidt forskellige Whisky af mærket Chivas Regal. Et spændende initiativ med en tastingaktivitet, som vi glæder os til at se fra slutningen af oktober, i henholdsvis København, Stockholm og Helsinki.

En whiskysmagning lyder som et ret spændende event, som fra oktober kan opleves i de skandinaviske SAS Lounger. Ifølge den information Bonusfeber har fået, så vil eventen starte den 21. oktober og slutte den 2. november for København, Stockholm og Helsinki.

OPDATERET: Det gælder desværre ikke for Oslo alligevel, da myndighederne ikke har kunnet give den nødvendige tilladelse til dette.

Vil du deltage i en whiskysmagning med Bonusfeber, så skal du melde dig til som bruger på vores forum her.

Sådan vil standen i loungerne komme til at se ud.
Sådan vil standen i loungerne komme til at se ud. Eksemplet er fra lufthavnen i Venedig

Det vil være i henhold til følgende plan at man skal smage på lidt Whisky (der tages forbehold for ændringer):

København, Stockholm og Helsinki:

  • Eventperioden: 21. oktober til 2. november
  • Tirsdag til Torsdag fra 16:00 – 19:00
  • Fredage fra 14:00 – 18:00
  • Søndage fra 15:00 – 19:00

I selve tidsrummet vil der på en opsat stand (som ligner den på ovenstående billede) være enten en promoter og/eller en Whisky Brand Ambassador med stort kendskab til de forskellige Whisky.

Der vil være mulighed for at smage og snakke om de forskellige Whisky og måske blive lidt klogere på dette område. Ønsker man at købe, så forfindes de allerede i Tax-Free butikkerne i de forskellige lufthavne.

Som en ekstra information, så vil der i december være et lignede setup, blot med vodkamærket Absolut Elyx.

VIND EN FLASKE CHIVAS REGAL:

Vind denne flaske Chivas Regal Chivas Brothers Blend 100cl med Pernod Ricard og Bonusfeber.
Vind denne flaske Chivas Regal Chivas Brothers Blend 100cl med Pernod Ricard og Bonusfeber.

Hvis man skriver en kommentar i feltet under denne artikel, gerne om ens erfaringer med whisky eller besøget ved standen (når den åbner), så er man med i lodtrækningen af en flaske Chivas Regal Chivas Brothers Blend 100cl. Den er Travel Retail Exclusive, og kun kan købes på rejsemarkedet. Præmien er sponsoreret af Pernod Ricard, der også står bag whiskysmagningerne i SAS Loungene. Vi takker Pernod Ricard for den fine præmie.

Betingelser: Der gøres opmærksom på, at præmien kun kan vindes af personer, som bor i Danmark, grundet regler om skatter og afgifter på sådanne præmier.

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Kommentarer

  1. Jakob siger

    Whisky er den skøn drik. Hvis man er til en rigtig fyldig røget whisky kan jeg også anbefale en Laphroaig 10 års. Chivas smager også dejligt, jeg har desværre ikke smagt den omtalte Brothers Blend.

  2. Kristian Kristian B Laursen siger

    Jeg skal flyve mandag d.20-10-14 – ihh, hvor er det ærgerligt i ikke er der.. Jeg er ved at blive voksen og kan smage whisky, hvis den er god kan den godt nydes, især den røgede smag…

  3. obs obs siger

    Drikker ikke whisky/whiskey særlig ofte, men synes at meget af det smager ganske godt og er godt at nyde.

    Er mest til de blødere udgaver, men en lille smule røg må der gerne være.

  4. mhsalv siger

    Har kun for nyligt haft min første rigtige whisky-oplevelse (fik smage en Ardbeg 10yo), og blev oprigtigt overrasket over hvor mange smage og nuancer jeg kunne opdage. Det var virkelig fedt!

  5. Henrik Schwert siger

    Har endnu aldrig “lært” at drikke whisky, men måske er det blot fordi det er de forkerte mærker jeg har prøvet?? Indtil nu rækker min whisky kunnen til whisky/cola hvilket whisky kendere nok vil betragte som helligbrøde…. Så måske er denne udsøgte flaske det der lærer mig at blivbe whisky voksen 🙂
    (LOVER ikke at blande den med cola :-))

  6. Claus Gerstenfeldt clager siger

    vil prøve den 23.10 når turen går på pclass til geneve med swiss biz tilbuddet
    whisky er en gudedrik

  7. THammer siger

    Super initiativ…
    Plejer ellers kun at drikke skotske single malts…men hvorfor ikke lære noget nyt! Og så luner det helt sikkert på en kedelig grå efterårsaften 🙂

  8. SNews siger

    Whisky universet er enormt og tak for det. Whisky er til for at blive drukket og derfor ærgrer det mig når samlere og stigende efterspørgsel driver priserne op.

  9. jefi99 siger

    Min første rigtigt slemme brandert var i Ballantine’s. Siden har jeg gået en kæmpe bue udenom whisky. Når det altså ikke er blandet med puddersukker, kaffe og flødeskum…

  10. Claus Gerstenfeldt clager siger

    jeg var forbi i torsdags pvt til geneve på LX pclass business til tilbudsprisen dkk 652/all in
    fik en god whiskysnak og smagsprøver på 12 og 18 års chivas regal
    glæd jer både til både whisky på 1. sal i cph sas loungen og hvis i har booket swiss biz turen til geneve
    det er en fornøjelse med så god service
    swiss loungen i geneve er også fin.

    • HerrO siger

      Det lyder rigtigt godt 🙂

      Jeg er glad for at både whisky og den billige business class billet med Swiss faldt i god jord 🙂

      Med venlig hilsen
      Henrik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *