Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
SAS får lørdag morgen premiere på Scandinavian Traveler, som er SAS’ nye inflight-magasin. Scandinavien Traveler erstatter det nuværende Scanorama, og er ment som en opgradering i design og indhold. SAS kalder det selv “et nyt magasin om rejser som livstil”.
Det nye er at selve magasinet skal følges af en lang række nye digitale initiativer på de forskellige platforme. Så på magasinets hjemmeside ww.scandinaviantraveler.com og på SAS App’en vil der løbende komme nye tiltag, samt at magasinet findes som download i SAS App’en. Så skal du ikke ud og rejse vil det være tilgængeligt som download via hjemmesiden eller SAS App’en.
Allerede nu kan du her på Bonusfeber tyvstarte, og se hele magasinet i dag ved at klikke på dette link.
Lidt eksempler på artikler i dette første nummer, som bliver tilgængelig for offentligheden er:
- Sådan rejser vi i Norden! – Unik rejsestatistik fra det nordiske rejsemarked i en spændende indpakning.
- Uber – din nye privatchauffør, som breder sig ud over Europa og verden til flere taxiselskabers store ærgrelse.
- 6 måder at boarde et fly på
Især artiklen “6 måder at boarde et fly på” er noget jeg som rejsende kan genkende. Det er altid en kamp om at finde plads til sine ting ombord på flyet, og jeg forsøger altid at komme tidligt ombord. Dette for at forhindre at jeg ikke skal ende med at stå op i gangen, indtil jeg kan komme ned til min plads.
Så der er rigeligt og godt læsestof i denne første udgave til et par ture med SAS, og selvom du ikke flyver så ofte, er det et magasin som man sagtens kan få noget ud af alligevel. Eneste anke, dog ikke overraskende, er at der er rimelig mange sider med reklamer. Dette skal man være klar på, men det ødelægger ikke læseoplevelsen.
Scandinavian Traveler kan findes om bord på alle SAS flyruter og på et helt nyt website www.scandinaviantraveler.com som er online fra den 1. november.
På nettet vil man, ud over hele magasinet, kunne finde flere rejsetips, film og nyheder.
Magasinet kan som nævnt også downloades via SAS app’en i Newstand sektionen.
Skriv et svar