Søndagsklumme: Er indretningen af den nye SAS Airbus A350-900 værre eller bedre end konkurrenterne?

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Nu hvor SAS endelig har fået deres første Airbus A350 leveret og vi har taget de første kig på den og hvordan SAS valgte at indrette den, så er det blevet tid til at lave en sammenligning i forhold til konkurrenterne.

For er indretningen af den nye SAS Airbus A350-900 værre eller bedre end hvad konkurrenterne tilbyder? Dette spørgsmål kigger vi nærmere på i denne søndagsklumme.

Kom med indenfor i det nye SAS Airbus A350 og se de SAS Business Class, SAS Plus og SAS Go.

Svaret på spørgsmålet er ikke så nemt at komme med et klart svar på. Det kommer nemlig meget an på i hvilken klasse du rejser.

De nye SAS Airbus A350 har i alt 300 pladser. Det er fordelt på 3 forskellige klasser:

  • Business Class får 10 rækker med konfigurationen 1-2-1
    • Det giver i alt 40 sæder
  • SAS Plus får 4 rækker med konfigurationen 2-4-2
    • Det giver i alt 32 sæder
  • SAS Go får 27 rækker med konfigurationen 3-3-3
    • Det giver i alt 228 sæder

SAS Business Class

I SAS Business Class er der ikke den store forskel på hvad SAS ellers tilbyder på deres Airbus A330 og A340. Det er stort set de samme sæder og det er kun småting som er rettet.

Så flyver du i SAS Business Class vil du opleve den samme sædekomfort. Dog får du mere gavn af det bedre indeklima, og et LED lys, som kan indstille på 117 måder. Trykket i kabinen under flyvningen gør også at du bliver mindre træt efterfølgende.

Der er forandringer i galley og selv-service området. Espresso maskinen er for eksempel ikke længere med ombord.

Update: Der er en espresso maskine forsat. Det er blot en anden model og er ved siden af køleskabet. Så der er mulighed for espresso eller stempelkaffe.

SAS Business Class på A350-900. Foto: Peter F

SAS Plus og SAS Go

SAS Plus på A350-900. Foto: Peter F

Det er især i SAS Plus der er en forskel på andre flytyper SAS bruger på langruterne. I SAS Plus sidder man 2-3-2 på de Airbus A330 og A340 SAS har i brug. På den nye Airbus A350 er layoutet 2-4-2. Det betyder at der er mange flere midtersæder i det nye fly. Du kan derfor risikere at rejse to afsted og så ende med at blive så på de to midterste sæder i midterrækken. Komforten er den sammen rent sædemæssigt, men det vil føles mindre privat.

SAS Go på A350-900. Foto: Peter F

I SAS Go er der også en klar forandring. I den nuværende Airbus A330 og A340 er layoutet 2-4-2. På den nye Airbus A350 er layoutet 3-3-3. Der er altså ikke længere mulighed for at kun sidde to personer ved vinduet, som ellers er en klar favorit for mange par som rejser. Nu vil den som tidligere sad ved gangen lige pludselig få en midterplads. Igen er komforten ens, men det er mindre privat.

Sammenligning af SAS Plus og SAS Go med konkurrenterne

Vi har kigget lidt på en række flyselskaber som også har en Airbus A350 i drift. Der ses det faktisk helt tydeligt at normalen for kabineindretningen er 3-3-3 for Economy og 2-4-2 for Premium Economy.

Så SAS ligger sig altså for Economy og Premium Economy sammen med flertallet af flyselskaberne. Det er derfor primært i sammenligning med SAS Airbus A330 og A340 at du vil opleve en forskel, som kan være stor. Men du kan forsøge at planlægge dig ud af det ved at vælge din plads på forhånd og så undgå at blive placeret på midtersæderne.

Lufthansa og China Airlines er de flinke i klassen i Premium Economy. De har nemlig valgt kun at have 3 sæder i midten og får derfor et layout på 2-3-2. Dette må siges at være ganske flot taget i betragtning at en Airbus A350 er bredere end en Airbus A330 og A340.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

  1. De mest læste artikler i 2019 - InsideFlyer DK siger

    […] Søndagsklumme: Er indretningen af den nye SAS Airbus A350-900 værre eller bedre end konkurrenterne… Anmeldelse: Great Dane vinder på komfort, og et måltid man bliver mæt af! Anmeldelse: Air China, København-Beijing-Bangkok/retur SAS kunne ende med at købe en række af flytypen Airbus A220 SAS kan lancere en rute mellem Aarhus og New York næste år – Tre Airbus A321LR leases nu. Dagene for den “Den Grimme Ælling” er nu talte – Erstatningen landede i dag i København Lej et privatfly […]

Kommentarer

  1. Jeblin siger

    God artikel, tak!
    Det kunne have været interessant også at have sædeafstanden med i sammenligningen, da det kan være et parameter, som afviger på tværs af selskaber, selvom de har samme konfiguration. Og så specielt sædebredden (som dog nok er ens grundet samme flytype), da den er mindst ligeså vigtig (synes jeg) – f.eks. har Dreamlineren jo virkelig smalle sæder i Eco.

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Det giver god mening med sædeafstanden – for du har ret i at det kan give en forskel også. Det må vi tage med i anden version 🙂

  2. Poul Achton siger

    Henrik Olsen!
    Enten er du dårlig rent grammatisk, eller osse skal du gøre noget mere ud af at læse korrektur, i n d e n du publicerer noget, for der er meget sjusk undervejs!

  3. Frank siger

    Der er vist ikke andre end jer som kan få 4 ekstra PLUS sæder i forhold til A340 til at være noget negativt. Personligt vil jeg heller have et midter sæde i Plus end et gang/vindues sæde i Eco.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *