Solstole og larmende børn er bladt de ting som irriterer danske charterrejsende mest

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Reserverede solstole, larmende børn og bar mave er alle ting, der får danske chartergæster op i det røde felt. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige.

Charterferie er en af danskernes foretrukne rejseformer, og det med god grund. Men selvom charterferierne typisk byder på afslapning, all inclusive og lange dage under sydens sol, så er der dele af chartergæsternes adfærd, der i den grad kan få danskernes temperament i kog. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige.  

Og der er en klar vinder, når det kommer til det største irritationsmoment for danske chartergæster. Hver tredje chartergæst svarer nemlig i undersøgelsen, at det der irriterer dem mest på ferien, er når folk reserverer solstole ved poolen med deres håndklæder, og dermed gør dem utilgængelige for andre gæster.  

I resten af den irriterende top tre finder man 15 procent, der bliver mest irriteret over, når folk ikke er opmærksomme på deres børns opførsel, mens 10 procent er trætte af personer, der ikke har tøj på overkroppen, når de opholder sig på restauranter.  

Spørger man chef for forretningsudvikling i Gouda Rejseforsikring, Louise Hertzum Andersen, så er der én klar fællesnævner mellem de ting, der særligt går de danske chartergæster på.  

Det er tydeligt for mig, at noget af det der irriterer chartergæsterne mest er, når folk ikke tager hensyn til de mange andre gæster, der er på ferie. Særligt i højsæsonen, hvor der er et stort tryk på de mest populære destinationer, er det altså vigtigt, at man er god til at vise hensyn. Samtidig ser vi også flere steder, at der bliver indført regler mod eksempelvis spærring af solstole, eller dresscode i restauranter. Så problemerne er nogle, som mange hoteller og restauranter er opmærksomme på.

Louise Hertzum Andersen, chef for forretningsudvikling i Gouda Rejseforsikring.

Videre nede af listen over irritationsmomenter på ferien finder man dårlig hygiejne i restauranter samt folk der er støjende på fællesområder.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.009 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © Kantar Public for Gjensidige i februar og marts 2023. 

Hvilken vane fra andre chartergæster irriterer dig mest når du er på charterferie? 
Folk der reserverer solstole med håndklæder ved poolen 33% 
Folk der har dårlig hygiejne på restauranter 8% 
Folk der ikke har tøj på overkroppen på restauranter 10% 
Folk der er synligt berusede i dagtimerne 2% 
Folk der spiller høj musik på fællesområder 4% 
Folk der er støjende i fællesområder 6% 
Folk der ikke er opmærksomme på deres børns opførsel 15% 
Folk der ryger på fællesområder 4% 
Andre chartergæster irriterer mig ikke 12% 
Andet, notér 3% 
Ved ikke 3% 

Kilde: Pressemeddelse – Gjensidige
Foto: Gjensidige / PR



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *