Som de første i verden tilbyder Emirates nu at dække udgifter forbundet med en COVID19 diagnose på rejsen

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Det Dubai-baserede flyselskab har på flere områder været first-movers når det gælder proaktive tiltag i forbindelse med COVID-19 krisen. Nu er selskabet endnu en gang de første med en helt unik dækning for alle der rejser med selskabet de kommende måneder.

Emirates-kunder kan rejse med ro i sjælen, da luftfartsselskabet fra i dag dækker medicinske udgifter på op til 150.000 EUR og karantæneomkostninger på 100 EUR per dag i 14 dage, hvis du som rejsende diagnosticeres med COVID-19 under din rejse. Denne service tilbyder flyselskabet gratis.

HH Sheikh Ahmed bin Saeed Al Maktoum, Emiratgruppens formand og administrerende direktør udtaler:

Under ledelse af Hans højhed Sheikh Mohammed, UAEs vicepræsident og premierminister og hersker i Dubai, er Emirates stolte over at vise vejen i forhold til, at øge tilliden til internationale rejser . Vi ved, at folk længes efter at flyve, da grænser rundt om i verden gradvist åbnes, men de søger fleksibilitet og forsikringer, hvis der skulle ske noget uforudset under deres rejse.

Emirates Travel Kit – Foto: Emirates

Han fortsætter:

Emirates har arbejdet hårdt på at gennemføre foranstaltninger i alle led af rejse oplevelsen for at mindske risikoen for smitte, og vi har også opdateret vores bookingpolitikker for at tilbyde fleksibilitet. Vi tager nu vores indstats til næste niveau ved at være de første i branchen, der tilbyder vores kunder gratis global dækning for medicinske udgifter og karantæneomkostninger forbundet med COVID-19, hvis vores gæster pådrager sig sådanne omkostninger under deres rejse. Det er en investering fra vores side, men vi sætter vores kunder først, og vi tror, ​​de vil sætte pris på dette initiativ.

Denne unikke dækning af medicinske udgifter og karantæneomkostninger relateret til udgifter forbundet med COVID-19 tilbyder Emirates gratis sine kunder uanset rejseklasse eller destination.

  • Dækningen er gældende med øjeblikkelig virkning, fra i går 23. juli, for kunder, der flyver med Emirates ind til 31. oktober 2020 (første flyvning skal være afsluttet den 31. oktober 2020 eller før).
  • Dækningen er gyldig i 31 dage fra det øjeblik, du flyver den første strækning på din rejse. Det betyder også, at Emirates-kunder kan fortsætte med at drage fordel af denne ekstra sikkerhed, selvom de rejser videre til en anden by, når de ankommer til deres Emirates-destination.
  • Som Emirates-rejsende behøver du ikke at registrere dig eller udfylde nogen formularer, før du rejser, og du er ikke forpligtet til at bruge Emirates særlige COVID-19 dækning.
  • Diagnosticeres du med COVID-19 under din rejse, skal du blot kontakte en dedikeret hotline for at få hjælp og dækning.
  • Hotline-nummeret og detaljer om, hvilke COVID-19-relaterede udgifter er dækket, findes på dette link.

Det er værd at bemærke, at Emirates altid skal forhåndsgodkende udgifter til f.eks. medicin og hospitalsindlæggelse.

Det bliver spændende at følge om dette tiltag kan bidrage til flere passagerer på Emirates fly i den kommende tid.

Kilde: Emirates.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *