Spies garanterer ​pengene tilbage inden for 7 dage ved annullering

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Som den eneste danske rejsearrangør kan Spies nu garantere, at kunderne får pengene tilbage inden for syv dage, hvis de afbestiller eller får aflyst deres rejse.

Vi så DAT melde ud at de arrangere en corona-sikker rejse til portugisisk ø her i november måned. Lyn test inden afgang, Fly kun med Business Class sæder og en destination der ikke har set nogen dødsfald grundet corona er mildet. Spies er med på den ide og topper den ved at garantere at penge er retur på din konto senest 7 dage efter en eventuel aflysning. De 7 dage er så også reglen for det, men en regel de færreste har kunne opretholde de seneste måneder.

Det ser ud til at charterselskaberne kan komme ud til os mange rejselystende mennesker med skræddersyede rejser der giver os den sikkerhed og garantier mange efterspørger. Vi har talt med flere frequent flyers, som brugte sommeren og efterårsferien på en charterrejse – noget der i før corona krisen ikke var sket.



Danskerne har fortsat en stor rejselyst. Men samtidig har de ugentlige rejsevejledninger skabt en vis usikkerhed. Man skal være tryg ved at bestille en rejse hos Spies. Derfor har vi nu udvidet vores vilkår således, at vi tilbagebetaler inden for 7 dage, hvis rejsen bliver annulleret. Samtidig er det endnu lettere at ændre rejsen.

Lisbeth Nedergaardkommunikationschef hos Spies.

Bedre afbestillings- og ændringsvilkår

Udover tilbagebetalingsgarantien har Spies forbedret vilkårene for afbestilling og ændring. Nu kan kunderne afbestille sin charterrejse frem til 60 dage inden afrejse mod et administrationsgebyr på 150 kr. pr. person. Derudover kan charterkunder ændre rejsen et ubegrænset antal gange frem til 30 dage før afrejse. Slutbetalingen skal være Spies i hænde senest 40 dage inden afrejse.

Gratis COVID-19 test og COVID-19 forsikring på De Kanariske Øer

Når man bestiller en rejse med Spies, indgår Safe Travel. Det er Spies’ program for en tryg og sikker rejse – både før, under og efter rejsen med øgede sikkerhedsrutiner.

Safe Travel inkluderer også gratis afbestillings- og ændringsforsikring ved bestilling af en charterrejse, hvilket blandt andet giver en ekstra dækning ved sygdom eller opsigelse, åbent køb i 90 dage, fri navneændring og indkvarteringsgaranti.

Udover gratis afbestillings- og ændringsvilkår og strengere sikkerhedsrutiner indgår også gratis COVID-19 test, hvis et rejsemål kræver dette. Smittetallene på De Kanariske Øer er gået ned de sidste uger, men som noget ekstra tilbyder de kanariske myndigheder nu en gratis COVID-19 forsikring, når man rejser til De Kanariske Øer.   



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *