Spies med millionoverskud trods den danske sommervarme

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Thomas Cook Northern Europe, som Spies er den danske del af, leverer – trods en usædvanlig varm sommer i hele Norden – det næstbedste regnskab i selskabets historie.

Overskuddet i perioden 1. oktober 2017 til 30. september 2018 ligger på 1.453 millioner svenske kroner, hvilket er tæt på resultatet fra året før (1.461 MSEK).

Thomas Cook Northern Europe består af Ving i Norge og Sverige, Globetrotter, Tjäreborg i Finland, flyselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia og altså danske Spies. De gode resultater i Norden bygger i første række på tilfredse stamgæster og satsningen på egne unikke koncepthoteller som Sunwing Family Resorts, Sunprime Hotels for voksne, Ocean Beach Club by Sunwing, Casa Cook og årets nyhed Cook’s Club.

Magnus Wikner, koncernchef for Thomas Cook Northern Europe fortæller:

Til trods for at sommerens bookinger blev påvirket negativt af den langvarige varmebølge, er jeg meget glad for, at vi kan levere det næstbedste resultat nogensinde i Norden. De gæster, som bor på vores egne koncepthoteller, er de mest tilfredse, hvilket gør, at de vender tilbage igen og igen. Vi åbnede 11 nye koncepthoteller frem til sommeren 2018 og yderligere 20 følger i 2019. Det, sammen med et større udbud af dynamisk pakkede rejser med rutefly, tilfredse gæster og engagerede medarbejdere, er den recept, der år efter år har givet den nordiske gruppe gode resultater.

Magnus Wikner fortsætter:

Nu ser vi fremad, og selv om vi fortsat ser eftervirkninger af sommerens hedebølge i form af senere bookning af vinterrejserne, så viser en undersøgelse i vort rejsepanel*, at efterspørgslen efter udlandsrejser er meget stor. Kun 2,5% har ikke planer om en udlandsrejse i det kommende år.

Spies kommer igen ud med et millionoverskud trods den langvarige hedebølge. Resultatet af den primære drift (EBIT) blev på 85 millioner danske kroner (98 MDKR året før), hvilket er Spies’ tredje bedste resultat nogensinde. Omsætningen voksede fra 1.639 MDKR til 1.790 MDKR.

Om resultatet siger Spies’ administrerende direktør, Jan Vendelbo:

Efter vintersæsonen stod vi med det historisk set bedste halvårs resultat, men sommeren over spillede vejrguderne den samlede rejsebranche et puds og efterspørgslen og dermed priserne blev sat under voldsomt pres. Set i det lys, er vi tilfredse med det opnåede resultat.

Spies benyttede regnskabsåret til at styrke sin position som Danmarks ubestridt største rejsearrangør. Selskabet sendte 273.669** danskere på ferie – en fremgang på 11.935 i forhold til året før. Det er 56 pct. flere end markedets nummer to, Apollo (REWE), der har fortrængt TUI (Star Tour) som Danmarks næststørste rejsearrangør.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *