Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
11 ugentlige afgange til Las Palmas frem til jul. Det er hvad man hos Spies Rejser har i kalenderen fra nu og vinteren igennem, og det er hele 20 procent mere end normalt på en vinter.
Alene før jul bliver det således til mere end 20.000 feriehungrende danskere, der kan se frem imod sol og sommertemperaturer på Gran Canaria.
På den populære kanariske ø er man mere end klar til det store vinter-rykind, der varmer efter halvandet års turisttørke. Det store boom i rejser til blandt andet Gran Canaria, men også destinationer som Kap Verde, Dubai og det eksotiske Maldiverne gør det op for en mere afmålt tilgang til fx Thailand og Egypten. Alt i alt er meldingen fra Danmarks største rejsearrangør, Spies, at trods stigende smittetal herhjemme, så stopper rejselysten ikke til de velkendte og populære charterrejsemål, der blot kræver, at coronapasset er fremme.
Kommunikationschef, Sofie Folden Lund siger:
Trods en stigning i coronasmitten, så ved vores gæster godt, at vi er et andet sted end sidste år – og at det at bestille en pakkerejse blot kræver, at man har sit coronapas klar i lommen, fuldstændig ligesom man nu skal for at benytte restaurant- og kulturlivet herhjemme. Og med den viden oplever vi faktisk, at vores gæster er trygge og optimistiske, når de begiver sig afsted på deres ferierejse.
Men der er også andre populære feriemål ifølge Spies. Phuket er for eksempel kommet på listen, sammen med solsikre Dubai.
Top fem over vinterrejsemål 2021/22:
1. Gran Canaria
2. Tenerife
3. Madeira
4. Kap Verde
5. Rom
6. Phuket
7. Malaga
8. Dubai
9. Paris
10. Maldiverne
Skriv et svar