USA lige nu: En rejseberetning fra et af de første fly til USA efter åbningen

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

USA åbnede igen grænsen, for danske vaccineret rejsende den 8. november. Da vi begge er vaccineret, slog vi til og bestilte fly – business billetter og bil gennem British Airways med afrejse den 9. november.  

Vi har fra vores gode venner fra OnTrip.dk fået denne rejseberetning fra deres tur til USA, som de er på netop nu. De fortæller om hvordan det er at rejse til USA, som nogle af de første.

Alle papirerne kom på plads, også en negativ test, der ikke måtte være mere end 3 dage gamle ved ankomsten. Så en meget tidlig morgen startede vores rejse. Vi kunne ikke foretage check-in online på BA.com, men efter fysisk check-in i lufthaven, fik vi boardingkort til både London og videre fra London til Houston. Ved check-in skulle vi også, vise vores coronapas for både gennemført vaccination og for negativ test. 

Vi startede med en tur i Eventyr Lounge og derefter to timers flyvning til London. Business var et frit midtersæde. Vi fik lidt at spise og landede i London i terminal 5. Vi havde kun 1 time og 30 minutter i transit, men da vi skulle flyve videre fra samme terminal, havde vi masser af tid, til også at nå igennem en sikkerhedskontrol. 

British Airways Business Class sæde på en Boeing 787 Dreamliner. Foto: OnTrip.dk

Vi havde glædet os til at flyve business i små 11 timer med British Airways. Det skulle nemlig være med deres Dreamliner Boeing 787. Klassen var indrettet med forskudte sæder, hvor nogle fløj baglæns og pladsen var minimal – 7 sæder på en række. Der var godt nok flat-beds, men nogle i kabinen ville skulle kravle over en anden passager, hvis vedkommende sov. Jeg havde selv en vinduesplads og den var nærmest klaustrofobisk og der var ingen steder, hvor jeg kunne lægge ting. Det medførte selvfølgelig også, en dårlig service, for personalet kunne slet ikke se – og eller komme i kontakt med folk.

Business Class måltid på British Airways var middelmådig. Foto: OnTrip.dk

Maden blev serveret som alle 3 retter samtidig og den var middelmådig. Desværre en skuffende business discount oplevelse.  

Vi landende i Houston, lidt mørbanket og ret trætte af vores mundbind. Vi havde frygtet emigrationen i USA, men alt gik fint og med den fordel, at business kom først ud af flyet. Det tog under en time, ingen fingeraftryk kun et billede, ingen tjek af papirer andet end vores pas. 

Vi fik en ordentlig opgradering af vores lejebil. Foto: OnTrip.dk

Vi hentede vores lejebil og som så ofte i USA med lidt hyggesnak, får man en opgradering. Vi endte med en kæmpestor Yukon og nu kunne vores roadtrip begynde. 

Hvordan er USA efter åbningen 

Vi har den sidste uges tid opholdt os i Texas. Amerikanerne har et meget afslappet forhold til Covid-19 og vi har endnu ikke opleve at folk talte om det. Reglen i Texas er, at hvis du er vaccineret er det frivilligt om du vil bære mundbind indenfor og ikke-vaccinerede skal bære mundbind. Men der er ingen kontrol og ingen tjekker det. Der er piktogrammer om Covid-19, som vi kender det hjemmefra. Men social afstand går amerikanerne ikke meget op i, så livet foregår meget som før, tilsat et par håndsprit standere rundt omkring.  

Velkommen til Texas. Foto: OnTrip.dk

Nogle ansatte i butikkerne og på hotellerne bærer mundbind og andre ikke. De eneste steder vi har oplevet et krav om mundbind er i Visitor centrene ved nationalparkerne og da vi kørte i en Uber. Derudover kan der være krav om tidsbestilling ved attraktioner. 

Det er dejligt at være tilbage i USA og udenlandske turister, som os selv, er der ikke mange af. Men som altid falder vi i snak med amerikanerne selv, som rejser rundt. Men overordnet er vores oplevelse, at der er mere plads ved Nationalparkerne og ved attraktionerne. Vi oplever også at amerikanerne er supernysgerrige, mere end normalt, over hvor vi kommer fra. Det er længe siden de sidst har talt med en europæer.  

Prisniveauet i USA 

Vi synes at alt er som for to år siden, måske er priserne steget lidt og på lejebiler er priserne nu meget høje. Men benzinen koster stadig kun 5 kr. pr. liter og en morgenmad på Denny’s eller IHOP kan fås til under 10 dollars.  

Følg med og se hvordan USA er lige nu

Du kan følge vores roadtrip med daglige opdateringer på Facebook eller Instagram. Eller senere på vores rejseblog OnTrip.dk.  



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *