Stilhed i marts måned for Københavns Lufthavn

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Trods en mindre stigning i antal rejsende op til påske, endte marts med blot 6,3 procent af trafikken i forhold til 2019 – året før COVID-19 ramte.

Flyselskaberne har allerede meldt sommerens trafikprogram ud, men alt afhænger nu af rejselyst og den samlede genåbningsplan for rejsebranchen. Selvom der lige nu er få rejsende, betyder krav om afstand og test, at lufthavnene er pressede. 

430.000 rejste igennem terminalerne i årets tre første måneder. Det svarer til antallet af rejsende på blot fem normale dage i tiden før COVID-19 pandemien ramte. Her var der i gennemsnit 83.000 dagligt.

Der ser trist ud lige nu. Luftfarten er stadig helt i knæ og op mod 10.000 jobs er forsvundet i og omkring Københavns Lufthavn (CPH). Flyselskaberne har masser af sommerrejser klar i programmet. Men alt afhænger nu af vacciner, det kommende EU-Coronapas, smitteudviklingen, restriktionerne og den nye genåbningsplan for hele branchen.

Med aftalen om genåbning af rejsebranchen bliver der skabt mere forudsigelighed. Det er glædeligt og vigtigt for flyselskaberne og rejsebureauerne, at danskerne nu kan begynde at planlægge sundhedsmæssigt forsvarlige rejser. Samtidig er det også vigtigt for den danske turismesektor, at i første omgang europæiske turister kan planlægge sommerrejse til Danmark.

Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i CPH

Marts måned endte med i gennemsnit 4.800 rejsende dagligt, selvom der var lidt mere aktivitet i dagene op til påske. Samlet var der 148.877 rejsende, et fald på 93,7 procent i forhold til 2019. Sammenlignet med 2020, hvor grænserne blev lukket den 14. marts, udgjorde faldet 82,5 procent.

Corona regler giver pladsmangel

Selv om der for tiden er ganske få rejsende, så giver Corona reglerne allerede pladsmangel og længere ventetider for både afrejsende og ankommende i Københavns Lufthavn.

Det lyder umiddelbart ulogisk, at det kan være en udfordring at drive lufthavn med så få passagerer. Men vi har f.eks. lukket halvdelen af check-in pultene på grund af reglerne om to meters afstand per passager. Samtidig skal alle nu igennem check-in i lufthavnen på grund af de mange regler og krav om test og dokumentation på destinationerne.  Det tager markant længere tid.

Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i CPH

Også ankommende passagerer skal i perioder væbne sig med ekstra tålmodighed. Alle skal først kviktestes og vente på svar – og derefter igennem en udvidet paskontrol.

I forbindelse med planen for genåbning nedsættes et hurtigt arbejdende udvalg, der skal finde løsninger på, hvordan vi kan lempe krav om f.eks. afstand og kviktest, så vi kan blive klar til at få passagerer sikkert og effektivt igennem de danske lufthavne. Det er en helt rigtig beslutning.

Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i CPH

Luftfragten er flyvende

Antallet af rejsende er år til dato er faldet med 93,7 procent i forhold til 2019, mens antallet af afgange og ankomster faldet 82,3 procent. Det skyldes, at flere selskaber har valgt at flyve, selvom efterspørgslen er lille og loadfaktoren – altså antallet af solgte sæder – ofte er under 50 procent.  

Den delvise nedlukning af flyruterne i Europa og på de lange distancer, har betydet, at der mangler kapacitet til luftfragt. Alle passagerfly opererer med såkaldt ”belly cargo” og den alene kan gøre det fornuftigt at flyve en rute, selvom der er få passagerer – og det har flere flyselskaber valgt at gøre. Det betyder at luftfragten ind og ud af CPH kun er faldet med en tredjedel.

Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i CPH

Dertil kommer teknik og vedligehold. Det er dyrt og kompliceret for flyselskaberne at grounde deres flåde, plombere motorer og sætte flyenes avancerede teknik på standby. Flyene vedligeholdes allerbedst ved at være på vingerne, så derfor flyves der, når det overhovedet giver mening – f.eks. med luftfragt.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *