Tag på digital detox i udlandet

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

En detox renser krop og sjæl. Normalt forbinder vi det med en kur, hvor man udelukkende spiser eller drikker udvalgte fødevarer. Men hvad med at tage en digital detox, hvor du afholder dig fra at bruge din smartphone en periode?

En af tidens store diskussionsemner er, hvorvidt vi skal være online hele tiden. Flere danske klostre har gennem tiderne tilbudt muligheden for, at man kan bo på klostret og få fred til at komme væk fra hverdagen. Sådanne muligheder har du eksempelvis i dag på Løgumkloster refugium og Sankt Birgitta kloster i Maribo. Tidligere tilbød Sostrup Kloster på Djursland også denne mulighed.

Men du kan naturligvis også bruge ferien til en digital detox i udlandet, hvor du kobler af, bl.a. ved at lade være med hele tiden at tjekke mails og nyheder på nettet. vi har tidligere refereret til en undersøgelse om hvordan danskerne kobler af. Her giver vi tre forslag til, hvordan du kan koble af på din næste ferie – og samtidig se nogle af de smukkeste steder i verden.

På hesteryg i Argentina

Argentina er et land med store kontraster: Du har de flade græssteppers store vidder som er meget forskellige fra Andesbjergenes klipper og høje tinder. Den pulserende hovedstad Buenos Aires er en direkte modsætning til den øde og stille pampas. De store søer i regionen omkring byen Bariloche efterlader et helt andet indtryk end gletsjerne i bjergene nær El Calafate.

Landet er imponerende med dets skønne natur. Det fortryller turisterne fra det første øjeblik. Det er et ideelt sted at sætte sig op på en hesteryg, og som en anden cowboy ride ud i de naturskønne omgivelser, mens du føler den lette brise i ansigtet. Du glemmer helt, at du ejer en smartphone.

På vandretur i Marokkos klitter

Marokko er ikke kun Marrakech og Casa Blanca. Den nordafrikanske stat har meget mere at byde på. Klitlandskabet i Erg Chigaga er særlig imponerende. Det er den næststørste af sin art i Sahara og ligger på grænsen til Algeriet. Rejsende kan kun nå dette sted med et off-road køretøj.

Her, langt fra de sædvanlige turistattraktion, er der intet netværk til mobiltelefonen. Du har i stedet muligheden for at fokusere på at opleve de magiske øjeblikke: Inspirerende møder med lokalbefolkningen og de stjerneklare ørkenaftener. Dette er en ren digital detox.

Afslapning i Japans varme kilder

Solens rige er en rejsedestination fuld af mystik og fascination. Der er mange rolige steder udenfor det travle Tokyo. Du slipper væk fra den stressede hverdag, når du besøger de traditionelle varme kilder med de omkringliggende bade og overnatningssteder. Disse kaldes i Japan onsen. Her kommer japanerne også for at få en kort pause fra den digitaliserede verden. Besøgende i en onsen kan endda komme i kontakt med de japanske guder. Der er et særligt stort antal kilder i byen Beppu på øen Kyushu, der ligger knap 1000 kilomenter vest for Tokyo.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores tyske søsterside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *