Test: SAS Go ombord på den nye Airbus A320neo

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

SAS have premiereflyvning på deres nye SAS Airbus A320neo den 26. oktober, hvor InsideFlyer også var med på turen i SAS Plus. Nu 14 dage senere er vi klar med en beskrivelse af, hvordan det er at rejse i SAS Go ombord på denne nye flytype.

Den nye kabine for kort- og mellemdistanceruterne er bestemt flot. Den holdes i de grålige nuancer og med det lyse træ look, som også findes i langrutekabinerne. Det er lidt på den kedelige side med de grålige nuancer, men jeg vil faktisk sige, at det bringer ro, da der ikke er for mange forstyrrende og kraftige farver, som slår igennem.

Flot kig over hele kabinen set nede fra bagerste del af flyet.
Flot kig over hele kabinen set nede fra nødudgangene og frem.

Lyset i kabinen er også en ting, som vil være med til at øge den samlede komfort. Lyset, som er 100% LED, kan sættes i mange forskellige kombinationer. At dette tilpasses tidspunktet på dagen vil hæve den oplevelsen.

Sæderne

Pladsen ombord er også ganske god. De nye sæder fra firmaet Recaro er lavet på en sådan måde at når det ligges tilbage, så bibeholdes pladsen til knæene til den som sidder bagved. Du kender sæderne fra andre flyselskaber, men SAS har valgt at opgradere deres sæder med en ekstra blød pude. Dette gør at sædet ikke er så hårdt at sidde på, som ved for eksempel det setup Lufthansa bruger. Et klart plus til SAS i karakterbogen for dette tiltag.

Layoutet ombord er 3 og 3 per række og sæderne er holdt i grålige nuancer.
Layoutet ombord er 3 og 3 per række og sæderne er holdt i grålige nuancer.

 

Hvert sæde har fået et lille SAS logo påsyet. Fin lille detalje.
Hvert sæde har fået et lille SAS logo påsyet. Fin lille detalje.

Der er USB stik til hver sæde, så du kan efter en travl dag på kontoret også få ladet din Smart Phone eller Tablet op. Dette er en meget praktisk feature og godt tænkt af SAS at tilbyde dette.

Der er USB stik til hvert sæde. En klar fordel for rejsende i SAS Go.
Der er USB stik til hvert sæde. En klar fordel for rejsende i SAS Go.

Mad og drikke

Når du rejser i SAS Go, så er der ikke noget mad med i prisen. Dette er i tråd med mange andre flyselskaber og senest vil British Airways også fra januar 2017 begynde med et buy on board koncept, hvor selv kaffe og te vil koste penge.

På SAS får du kaffe og te gratis, og du kan også bede om et glas vand uden at det vil koste dig noget. Så sammenlignet med andre flyselskaber i Europa, så er dette helt på niveau og også bedre end hvad British Airways kommer med.

Buy on Board menuen, som du kan vælge fra i SAS Go på turen til/fra Stockholm.
Buy on Board menuen, som du kan vælge fra i SAS Go på turen til/fra Stockholm.

Du kan købe morgenmad på denne korte tur mellem København og Stockholm. På returen om aften var det muligt at købe en polarrulle med ost eller røget svinekød. Dette er en af de ting jeg ikke forstår SAS tilbyder. Det er meget “lokalt” og jeg ville fortrække mulighed for at kunne købe en regulær sandwich i stedet for. Der er ikke meget mad i en polarrulle til 30,- kroner, så du skal ikke forvente at bruge tiden i luften på at spise aftensmad.

Du kan se menu her.

Wifi

Der er desværre ikke Wifi i denne Airbus A320neo endnu. SAS har informeret om at dette først kommer i andet halvår af 2017, så vi må vente lidt endnu. Men til den tid kommer SAS med noget af det hurtigste Wifi, du kan få adgang til i luften. Så ifølge SAS er det slut med en langsom forbindelse og du vil reelt kunne streame fra Netflix (hvis SAS åbner op for dette). I dag har et helt SAS langrutefly 8 Mbit at deles om. Det nye Wifi setup vil tilbyde hele 12 Mbit til hver passager.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

+ Gode og bløde sæder
+ Rimelig god plads til benene og knæene
+ Støjen i kabinen er meget lavere end andre tilsvarende flytyper
+ Kaffe, te og et glas vand er gratis på SAS Go

Cons

- Ingen Wifi endnu
- Den mad du kan købe er god kvalitet, men i den dyre ende.

Sæde

Mad/Drikke

Service

Value 4 Money

Generel Vurdering

Konklusion

SAS har med denne nye flytype fået muligheden for at skabe et af bedste produkter i luften, når der udelukkende kigges på økonomi segmentet.

Sæde- og kabinekomforten er i top og med plads til knæene, samt USB stik til alle, så er dette med til at gøre en 3-4 timers rejse bedre end hvad konkurrenterne lige nu kan tilbyde.

Havde jeg valget ville jeg 100% gå efter at komme til at flyve med en Airbus A320neo (du skal når du booker kigge efter Airbus A320 Sharklets for at komme med på denne nye flytype).

4.2

Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *