Thai Airways serverer Michelin-menu fra Kiin Kiin på flyvninger fra København

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Thai Airways lancerer i samarbejde med Michelin-restauranten Kiin Kiin en ny menu af absolut kulinarisk topklasse.

Menuen er udviklet af Henrik Yde-Andersen, der er ejer og chefkok hos Kiin Kiin i København og Sra Bua by Kiin Kiin i Bangkok. Begge restauranter har Michelin-stjerne.

Den innovative menu kan nydes af passagerer, der flyver på billettypen Royal Silk Classfra København i perioden 1. november 2019 – 6. januar 2020.

Menuen 

Forret: Frossen Rød Karry med Hummer & Litchi

Hovedret: Vælg mellem:
1. Southern-style Yellow Crab Karry med Fermenteret Kål serveret med nudler
2. Braiseret svinekæber med Five-Spice (Palo) og svampebouillon serveret med jasminris

Dessert: Banankage med saltet kokos-is og karamel-fudge  

Vi er rigtig stolte af samarbejdet med Kiin Kiin og af at kunne servere gourmetmad af så høj kaliber ombord på vores fly fra København. Den nye menu vil bringe den i forvejen høje kulinariske kvalitet på vores business class til et helt nyt niveau.

Ulrik Gylstorff, District Sales Managerfra Thai Airways Danmark.

Thai Airways 

Thai Airways flyver dagligt direkte fra Københavns Lufthavn til Bangkok med flytypen Boeing 777-300ER, der har plads til 42 passagerer på Royal Silk Classog 306 passagerer på Economy Class. Derudover har selskabet to ugentlige afgange i perioden 6. december 2019 – 27. marts 2020 fra København til Phuket. Her flyves med flytypen Boeing 777-200ER, der kan rumme 30 passagerer på Royal Silk Classog 262 på Economy Class.

Kiin Kiin

Kiin Kiin er en verdenskendt innovativ og moderne Thai-restaurant i København, der har modtaget Michelin-stjerne hvert år siden 2008. I 2010 åbnede Kiin Kiin også i Bangkok med restauranten Sra Bua by Kiin Kiin på Siam Kempenski Hotel. Sra Bua by Kiin Kiin har samme koncept som restauranten i København og har ligeledes modtaget Michelin-stjernen i både 2018 og 2019.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *