Anmeldelse: The Loft by Brussels Airlines and Lexus Business Lounge

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Jeg har besøgt Brussels Airlines business lounge “The Loft” flere gange. Denne gang rejste jeg alene og havde masser af tid i loungen til at skrive denne anmeldelse

The Loft er Brussels Airlines Schengen-lounge til rejsende på business class med selskaber i Star Alliance. Desuden har passagerer på alle billettyper adgang, hvis de har Star Alliance Gold status og samme dag rejser med et selskab i Star Alliance. Loungen ligger på overfor gate A42 og er åben hver dag mellem kl. 05.00 og 21.00.

Adgang og førstehånds indtryk

Boardingkortet bliver skannet og jeg er registreret uden problemer. Det tager bare nogle få sekunder.

The Loft er en ret stor lounge, i hvert fald for en lufthavn af den størrelse. Loungen er lys og moderne indrettet. Til den ene side er der store vinduer ud mod flypladsen og flyene, mens der til den anden side er udsigt over afgangshallen. Loungen drives i samarbejde med Lexus-bilmærket, hvilket indretningen også bærer præg af.

Loungen er inddelt i forskellige områder så som spiseområdet, arbejdsområdet og afslapningsområdet. Der er masser af stikkontakter og USB-stikkontakter overalt. Et lille separat område er forbeholdt Miles & Mores HON Circle-medlemmer.

Jeg ved af erfaring, at loungen kan blive temmelig fyldt med gæster i myldretiden, men da jeg besøgte loungen juledag havde mange personer sikkert meget bedre ting at give sig til end at flyve rundt og besøge lounger i europæiske lufthavne.

Mad- og drikkevarer

Udvalget af mad og drikke er temmelig godt i The Loft. Specielt i betragtning af, at det er en lounge for rejsende inden for Schengen. Jeg ankom til frokosttid, og kunne vælge mellem forskellige typer brød, pålæg, salater og flere varme retter. Det første buffetområde har også et farverigt udvalg af frugt og kager.

I selvbetjeningsbaren kan man vælge mellem hele fire forskellige fadøl, forskellige rød- og hvidvine, mousserende vin og et godt udvalg af spiritus. Dertil kommet et stort udvalg af alkoholfrie drikkevarer.

Faciliteter

The Loft har også en række bekvemmeligheder, der ofte ikke findes i en business lounge af denne type. Der er både mødelokaler og et temmelig stort arbejdsområde med både tomme skriveborde og arbejdspladser med pc’er.

Loungen har også et spa-område med seks bruserum, som jeg desværre ikke fik testet denne gang. Hvis du vil slappe af, kan du også bruge en af de fem hvileværelser med seng og stjernehimmel eller Panasonic massagestole med udsigt over afgangshallen.

Toiletterne er rent og indbydende. Toiletterne er højteknologiske og deres betjeningspanel ses nedenfor til højre.

Hvis du efter en lang forretningsrejse har brug for at formildne nogen derhjemme, men ikke orker at vandre rundt mellem butikkerne i lufthavnen, kan du købe belgisk kvalitetschokolade i loungen.

Konklusion

THE LOFT by Brussels Airlines And Lexus er efter min mening en af de bedste business lounges i Europa. Loungen er smagfuldt indrettet, den har et godt udvalg af mad- og drikkevarer – og kvaliteten er god. Loungen har mange siddepladser. Der er tilstrækkeligt med badeværelser og hvileværelser. Dertil kommer mødefaciliteter, som man godt kan få brug foe under et længere ophold i lufthavnen.

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig skrevet af Martin Damm Laupstad og bragt på vores norske søsterside

Foto: Martin Damm Laupstad



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

+ Fint udvalg af mad og drikkevarer
+ God tilgængelighed i hvileområdet og bruser
+ God plads og komfort

Cons

- kan være fyldt i myldretiden

Mad- og drikkevarer

Faciliteter

Komfort

Plads

Generel Vurdering

Konklusion

THE LOFT by Brussels Airlines And Lexus er efter min mening en af de bedste business lounges i Europa. Loungen er smagfuldt indrettet, den har et godt udvalg af mad- og drikkevarer - og kvaliteten er god. Loungen har mange siddepladser. Der er tilstrækkeligt med badeværelser og hvileværelser. Dertil kommer mødefaciliteter, som man godt kan få brug foe under et længere ophold i lufthavnen.

4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *