Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Vi tager dig i denne artikel med på en gennemgang af hvad Singapore Airlines har at tilbyde, når du rejser med dem i deres Premium Economy. Vi har også taget en snak med Henrik Hanevold, som er Sales Manager i Norge om netop Premium Economy produktet. Læs med her hvad han sagde til InsideFlyer.
Vi starter denne gennemgang med at kigge på det hårde produkt, som er sædet og kabinen. Derefter går vi over til det bløde produkt, som er maden og drikkevarerne, samt de fordele du får for, under og efter rejsen. Til sidst tager vi snakken med Henrik Hanevold om hans syn på Premium Economy, som han ved flere lejligheder selv har prøvet på hans rejser frem og tilbage mellem Norden og Singapore.
Sædet
Sædet er helt klart det grundlæggende ved Premium Economy. Det er derfor du vælger at betale ekstra for din billet og med god grund.
Sædet er både bredere, kan lægges længere ned og har mere benplads end i økonomi kabinen. Det betyder også at layoutet i Premium Kabinen er 2-4-2. Så rejser du som et par eller en familie er der gode mulighede for at sidde sammen. At layoutet er 2-4-2 og det lave antal rækker, gør at det føles mere eksklusivt og ”højere til loftet”.
Selve sædet er 19,5” bred og der er godt med afsætningsplads. Bordet foldes ud fra midten og da der er længere op til næste sæde, så kan du sagtens sidde at spise eller arbejde med din computer selvom om sædet foran dig lægges ned. Noget som ofte kan irritere lidt i økonomi kabinen.
Netop sædeafstanden gør at det er muligt at spise eller arbejde som det passer dig. Der er 38” mellem de to ryglæn. Der er også mulighed for at bruge en fodstøtte.
Når du skal slappe af eller sove, så kan sædet lægges ned med 8” og samtidig med fodstøtten og justeringen af sædet, så giver det for de fleste muligheden for at finde den helt rette position.
Vil du bruge underholdningssystemet, så kan du også nyde godt af en større skærm. Skærmen er på 13,3” og er i fuld HD.
Du løber heller ikke tør for strøm. Der er hele 2 USB porte. En ved skærmen og en mellem sæderne. Dertil er der også et strømstik til at lade din computer op. Så både du og din smartphone, tablet og computer er helt friske ved ankomsten. Så ingen problemer med at ringe eller bestille en Uber.
Se en kort video, hvor sædet præsenteres:
Maden og drikkevarerne
Singapore Airlines har altid haft et godt ry når det kommer til maden og drikkevarerne. Dette gælder på alle klasser fra økonomi og op til First Class.
I Premium Economy har de endnu en gang langt et højt niveau i forhold andre lignede produkter. Først og fremmest har de bragt den gode og populære service ”Book the Cook” med sig ned i Premium Economy. Dette er en ganske god fordel og du får som rejsende mulighed for at sikre dig at din hovedret er noget du gerne vil have og ikke noget, som ikke lige passer dig. Trods at du kan vælge imellem 3 hovedretter ombord på flyet, så er ”Book the Cook” et unikt produkt for Premium Economy – i hvert fald når det som her er inkluderet i billetprisen.
Når det kommer til drikkevarerne, så er er hovedgevinsten at der på hele turen serveres ægte Champagne. Ikke noget med mousserende vin eller cava. Det er den ægte slags fra Frankrig.
Derudover er der et udvalg af røde og hvide vine, som løbende skiftes ud.
Se en kort video om hvad Singapore Airlines tilbyder:
Før, under og efter rejsen
Før din rejse starter så kan du allerede nye godt af du har valgt at flyve i Premium Economy. Du kan nemlig tage mere bagage med end i den almindelige økonomi klasse. Du får muligheden for at medbringe hele 35 kilo ud over din håndbagage.
Når du så kommer i lufthavnen, så kan du benytte en af de skranker, som er forbeholdt for prioriteret check ind. Dette gør at du ganske ofte får langt mindre ventetid.
Når du så står i gaten og skal ombord på flyet, så har du igen fortrinsret, da du kan benytte dig af prioriteret boarding. Igen en fordel, for du kommer på den måde ikke til at kæmpe om at finde plads til din medbragte håndbagage i de ellers så ofte overfyldte hattehylder.
Når så turen er begyndt, så vil du kunne opleve det større sæde, forbedret tilbud af mad og drikkevarer, samt de støjreducerende hovedtelefoner. Du får også et amenity kit udleveret.
Efter rejsen, når du står og venter på din bagage, så kommer den sidste fordel i spil. Dette er at din bagage også har fået prioritet. Den kommer derfor ud blandt de første og du slipper også her for ekstra ventetid.
Til sidst kan du nyde godt af at du optjener ekstra mange bonuspoint. Du optjener 110% af det faktisk antal miles, som du har fløjet. Dette hjælper dig så til hurtigere at opnå eller beholde din status i KrisFlyer medlemsprogrammet, samt at have point nok til en bonusbillet.
Destinationerne
Det hele startede den 9. august 2015 på ruten mellem Singapore og Sydney, hvilket også er den rute, som fornyligt blev valgt til at være den første rute til deres helt kabiner for First Class Suites, Business Class og Economy.
På nuværende tidspunkt flyver Singapore Airlines til følgende 29 destinationer med fly, som har deres nye Premium Economy:
Amsterdam | Auckland | Barcelona |
Beijing | Brisbane | Cape Town |
København | Dubai | Düsseldorf |
Frankfurt | Hong Kong | Houston |
Johannesburg | London | Manchester |
Melbourne | Milano | Moskva |
Mumbai | München | New Delhi |
New York | Paris | Rom |
San Francisco | Seoul | Sydney |
Tokyo | Zürich |
Dette betyder også at du fra København kan flyve i Premium Economy via Singapore til 28 destinationer. Antallet af destinationer udvides hele tiden, så er du interesseret i at rejse mere komfortabelt, så hold øje med om dit næste rejsemål er dækket af de destinationer som har en Premium Economy kabine.
Det er ganske interessant at du for eksempel kan rejse fra København og via Singapore til så fjerne destinationer som Auckland, Sydney eller Brisbane.
Interview med Henrik Hanevold, Sales Manager for Singapore Airlines i Norge
Vi har i forbindelse med denne artikel bedt Henrik Hanevold, som er Sales Manager fra Norge om et interview, for at høre hans mening og erfaring med Premium Economy produktet:
Hvad får du ekstra når du flyver Premium Economy i forholdhenrik til Economy?
Den største forskel ligger i den ekstra komfort man får i Premium Economy. Sæderne er bredere, der er ekstra benplads og man sidder i en lille og mere eksklusiv kabine. Detaljer som opgraderede puder og tæppe, støjreducerende hovedtelefoner og de større skærme ombord bidrager også ekstra til den samlede komfort. Ud over det, som har du fordele som ekstra bagage der også bliver prioriteret, og i lufthavnen har du adgang til at bruge prioriteret check ind og prioriteret boarding. Sidst men ikke mindst, så er både mad og drikke med flere muligheder for hovedret, samt mulighed for ægte Champagne.
Hvad er de 3 bedste ting ved at flyve Premium Economy?
Alle sætter pris på forskellige ting, men personligt er det specielt komforten og den mindre stress det giver at kunne bruge prioriteret check ind og prioriteret boarding. Dertil muligheden for at nyde turen og drikke lidt Champagne.
Hvordan virker “Book the Cook”?
Mange kender ”Bool the Cook” fra Business og First Class, og derfor er vi ekstra stolte over at vi også nu kan tilbyde dette i Premium Economy. Tanken er at give passagerne i Premium klasserne tilgang til en menu med langt flere end de 3 valg, som er tilgængelig ombord på flyet. Menuen variere afhængig af hvilken lufthavn man rejser fra og så skal det bestille mindst 24 timer før afgang. Ved at logge på med sit navn og bookningsreferencen på singaporeair.com, så kan du se den tilgængelige menu og vælge hvad du ønsker dig. I øjeblikket tilbydes ”Book the Cook” for Premium Economy ud fra 20 lufthavne. Desværre ikke fra hverken København eller Stockholm, men det er forsat muligt at bestille det fra Singapore eller fra en af de andre destinationer.
Kan du sige lidt om hvilke destinationer som I flyver til?
Singapore Airlines flyer i dag til 62 destinationer i 32 lande. Hvis vi regner datterselskaberne SilkAir og Scoot bliver det til totalt 137 destinationer i 37 lande. Mange af passagerne fra Norden skal til verdensmetropolen Singapore på arbejde, men de ferierejsende ofte rejser videre til destinationer i Indonesien, Malaysia, Thailand, Vietnam, Filippinerne, Australien eller New Zealand. Samtidig ser vi også at flere og flere rejser langt på selv kortere ture. En lang weekend i Singapore sker oftere og er fuldt muligt. Især om du rejser i Premium Economy.
Hvilke 3 destinationer ville du anbefale vores læsere at rejse til i jeres Premium Economy?
Jo længere du skal rejse, jo vigtigere er det naturligvis med den ekstra komfort og fordelene du får ved Premium Economy. Singapore er i sig selv en populær destination, men det er måske specielt på de lange rejser til Sydney eller Auckland, du virkelig mærker det. Du ankommer mere afslappet til destinationen og får mere ud af det helt fra starten af.
Er det kun forretningsrejsende som bestiller Premium Economy?
Overhovedet ikke! Der er to helt klare passagerprofiler i Premium Economy, og de fordeler sig ganske ligeligt mellem forretnings- og ferierejsende. Forretningsrejsende er ofte styret af en rejsepolitik i virksomheden, men ferierejsende selv vurdere hvad man syntes giver den rigtige værdi på ens feriebudget. Fælles for dem begge er ønsket om bedre komfort og flere fordele end hvad du får når du rejser i økonomi, men samtidigt tænker at Business Class bliver for dyrt. Det bedste ved Premium Economy, som en ny mellemklasse, er netop muligheden for at opgradere komforten til en mere rimelig pris. Når man først har prøvet Premium Economy på en længere rejse, samt oplevet hvor meget man får for pengene, så vil mange sjældent tilbage til økonomi kabinen.
Vi takker for snakken med Henrik Hanevold og vi kan ved selvsyn bestemt godt forstå at Premium Economy er et rigtigt godt produkt, som mange kigger på for at få lidt mere komfort på rejsen.
Du kan se den officielle video om Singapore Airlines Premium Economy her:
[…] om Singapore Airlines og deres Premium Economy produkt her, hvor vi har gennemgået hvad der venter dig, om du vinder denne […]