Tjen op til 150 000 ekstra bonuspoint med Radisson Rewards

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Nu er der en ny kampagne fra Radisson Rewards, hvor du kan optjene ganske mange bonuspoint på ophold indtil 31. marts

Vi ved, at Radisson Rewards har mange medlemmer blandt vores læsere. Dette skyldes sandsynligvis, at Radisson i en lang periode har haft en stærk tilstedeværelse i de nordiske lande sammenlignet med mange internationale hotelkæder. Vi har tidligere anmeldt Radisson Rewards på InsideFlyer.

Med den nye kampagne kan du indtil 31. marts 2020 få op til 150.000 ekstra bonuspoint efter 15 ophold. Tabellen nedfor viser, at jo flere ophold du har, jo flere point tjener du:

  • 2 ophold giver 5.000 bonuspoint
  • 3 ophold giver 15.000 bonuspoint
  • 5 ophold giver 30.000 bonuspoint
  • 10 ophold giver 75.000 bonuspoint
  • 15 ophold giver 150.000 bonuspoint

Bemærk, at du skal registrere dig her for at deltage i kampagnen.

Er det en god deal?

Det er altid godt at optjene ekstra bonuspoint uden at det giver ekstra omkostninger. Denne kampagne er en af de bedre, vi har set. Med 15 ophold tjener du 10.000 ekstra bonuspoint pr. ophold, hvilket er meget godt, hvis du kun bor en enkelt nat på hotellet. Hvis du derimod har et rejsemønster, hvor du bor på hotellet en uge ad gange, kan du ikke nå op på 15 ophold inden udgangen af marts – med mindre du altså skifter hotel i løbet af ugen.

Normalt optjener du 20 point for hver USD du bruger på hotellet. Hertil kommer, at du får ekstra point, hvis du har boet så meget på programmets hoteller, at du har sølv, guld eller platinum status. Det betyder, at jeg ved billige overnatninger i Skandinavien normalt får 2 – 3.000 point for en overnatning, mens jeg på mine mange ophold i Tyrkiet har fået omkring 1.000 point for en overnatning. Set i det lys, giver kampagnen ganske mange point.

15 ophold er en udfordring

Det vil under alle omstændigheder være en udfordring at komme op på 15 ophold over de 10 uger kampagnen løber. Det er nok de færreste, der kan komme op på de krævede 15 ophold i perioden.

Det gør også tilbuddet interessant, at bonusnætter også tæller med på linje med betalte ophold. Dette giver i teorien dig mulighed for at booke 15 separate ophold på en nat i den laveste kategori (hvor en overnatning kun koster 9000 point) og faktisk ende med at have flere point på din konto, end da du startede. Men du skal både have god tid og være passioneret pointjæger for at bruge denne finte.

Hormuz Grand, Muscat A Radisson Collection Hotel. Foto: Radisson Hotel Group

Tilbuddet omfatter alle hoteller i kæderne Radisson Collection, Radisson Blu, Radisson, Radisson RED, Park Plaza, Park Inn by Radisson og Country Inn & Suites by Radisson over hele verdenen.

Alle vilkår og betingelser for kampagnen kan findes på Radisson Rewards hjemmeside.

Del dine erfaringer og læs hvad andre synes om Radisson Rewards på vores forum. I denne forbindelse skal nævnes, at programmet tidligere hed Club Carlson, som ældre indlæg på vores forum derfor henviser til.

Forsidefoto: Radisson Hotels

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig skrevet af Martin Damm Laupstad og bragt på vores norske søsterside



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *