SAS Plus fra København til Oslo

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

En kort trip report på en rejse med SAS Plus fra København til Oslo og retur.

Som vanligt fungerede selve check in godt via SAS App’en og videre til Fast Track som også var hurtigt overstået, både i København og i Oslo. Det var begge aftenflyvninger så der var ikke den kø som til tider kan være der i “rush hour”.

Selve operationen ved gaten undrer mig altid. Det er altid lige kaostisk og folk maser blot på og til trods for “row boarding” var der ingen kontrol eller køer som blev håndhævet. Dette er ligesom priority tag på sin eventuelt indcheckede bagage et område som SAS desværre ikke mestrer.

Ombord på flyvet var det tid til at prøve hvad der var på salgsvognen og på på turen til Oslo var der et godt udvalg og jeg fik prøvet en sandwich, chips, mousserende vin, Coke Zero. Dette var til den nette sum af dkk 160,-.

WP_20130821_005

På turen hjem til København var menuen den samme blot valgte jeg at skifte chips ud med en muffin.

WP_20130822_003

Som SAS Plus rejsende er der derfor ikke den store forskel på billetten i forhold til SAS Go. Eneste forskel der er som EuroBonus Guld medlem er at maden/drikkevarer er gratis ellers er adgang til Fast Track og Lounge det samme. Eneste store forskel er Eurobonus point optjeningen hvor SAS Plus giver væsentlig mere på kontoen.

Har man ikke et Eurobonus Guld kort er adgangen til Fast Track og Lounge klart en fordel. Men ser man isoleret på billetprisen så skal man ofte købe rigtigt meget ombord for at ramme en SAS Plus billet. Menukortet kan ses her og så kan man lave et par hurtige regnestykker på hvor lille differencen skal være på de to billettyper.

WP_20130822_007

Konklusionen er derfor at der er meget lidt at hente på en SAS Plus billet. Servicen på jorden er afhængig af om man har et Eurobonus Guld kort og i luften er servicen reelt den samme – blot at man ikke skal betale for det man får fra vognen. Det er i min verden faktisk bedre at sidde længere bag i flyet på en plads ved nødudgangen og så købe lidt ekstra fra vognen. Der er bedre plads til at nyde det.

SAS burde gøre det at blokere midtersædet som ved fx. Lufthansa gør i deres business, da der ellers intet er ud over at komme 3-5 minutter hurtigere ud af flyet.

Læs mere om SAS og servicen om bord her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *