En tur med SAS til Longyearbyen i SAS Plus for at se Nordlys!

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

En tur med SAS til Longyearbyen i SAS Plus er en speciel oplevelse. Primært fordi Longyearbyen er et specielt sted langt mod Nord. Turen var i SAS Plus, hvilket gav mulighed for en ekstra god tur med lounge adgang og godt med mad undervejs.

Da SAS i december havde 50 % udsalg på bonusrejser, blev Plus-billetter til Norden udbudt for 15.000 pts t/r. Jeg ville forsøge at komme så langt nordpå som muligt for pointene, og derfor faldt valget på Longyearbyen (LYR, Svalbard), der på den 78ende breddegrad, er den nordligste kommercielle lufthavn i verden!

Turen foregik i februar 2015, hvilket stadig lavsæson i Svalbard. Og med kun 3 timers dagslys og gennemsnitstemperatur på -20 grader kan jeg godt forstå det. Alligevel besluttede jeg mig for at tage af sted, med kameraet og varmt tøj i baggagen, for at opleve det vilde arktiske klima og i håb om at se Nordlys (hvilket jeg så sandelig fik indfriet!)

Rejsen startede som de fleste: Tidligt med bus og metro til lufthavnen, glat igennem check-in og fast-track og op i guldloungen til lidt morgenmad (hvor der var fint plads, formentligt grundet vinterferien).

Efter en halv times tid drog jeg mod gate D3, hvor mit første segment på turen CPH-OSL afgik:

SAS Plus til Longyearbyen - Afgang
SAS Plus til Longyearbyen – Afgang til Oslo

Priority-boarding gik upåklageligt og jeg satte mig godt til rette på 1F i Recaro-sæderne på en A320. De første 14 rækker var i dagens anledning i PLUS, som gjorde at ingen skulle have midtersæde, hvilket jeg synes var super arrangeret af SAS, og er noget jeg håber de implementerer på andre afgange, når der er mulighed for det.

SAS Plus til Longyearbyen - Jeg havde plads på række 1
SAS Plus til Longyearbyen – Min plads på række 1

Vi afgik til tiden, og efter 15 mins blev jeg serveret en morgenmadsboks med varmt brød. Derudover tog jeg en kop kaffe og en smoothie. Boksen smagte fint, selvom jeg godt kunne savne noget frisk frugt el. syltetøj i boksen. Dog en fin tur til Oslo, hvor vi landede 55 mins senere.

SAS Plus til Longyearbyen - Morgenmads catering fra København til Oslo
SAS Plus til Longyearbyen – Morgenmads catering fra København til Oslo

Da jeg skulle videre med norsk indenrigs, skulle jeg afhente kufferten på baggagebæltet. Trods priority-tags var min kuffert en af de sidste på båndet. Til trods gik det fint med at genaflevere kufferten ved skranken og igennem fast-track.

Jeg havde ca. 1 time til min næste afgang, så jeg skyndte mig ned mod indenrigsafgangene, hvor jeg opdagede at den ”nye” SAS-indenrigs lounge ligger meget fint placeret 10 m fra de fleste gates.

 

På vej mod indenrigsloungen i Oslo
På vej mod indenrigsloungen i Oslo

Indgangen var ubemandet men fungerede fint. Inde i loungen var der fint med plads, samt diverse drikkevarer, snacks + en rigtig god kaffemaskine.

SAS Plus til Longyearbyen - Indgang til indenrigsloungen i Oslo
SAS Plus til Longyearbyen – Indgang til indenrigsloungen i Oslo
SAS Plus til Longyearbyen - Buffet i SAS Indenrigsloungen i Oslo
SAS Plus til Longyearbyen – Buffet i SAS Indenrigsloungen i Oslo
SAS Plus til Longyearbyen - Kaffemaskinen i SAS Indenrigsloungen i Oslo
SAS Plus til Longyearbyen – Kaffemaskinen i SAS Indenrigsloungen i Oslo
SAS Plus til Longyearbyen - Arbejdspladser i SAS Indenrigsloungen i Oslo
SAS Plus til Longyearbyen – Arbejdspladser i SAS Indenrigsloungen i Oslo

Efter et kort visit boardede jeg flyet mod Tromsø (TOR), der fortsatte videre mod Longyearbyen (LYR). Gaten var kun 10 meter fra loungeindgangen!

SAS Plus til Longyearbyen - Afgang til Longyearbyen via Tromsø
SAS Plus til Longyearbyen – Afgang til Longyearbyen via Tromsø

Vi var afsted ca. 30 min, men boarding gik hurtigt og jeg satte mig fint tilrette i sæde 1F (igen), denne gang i en B737-800, stadig med de gamle lædersæder monteret, der dog er behagelig at side i. Også her var der “softblock”, så havde dejligt med plads. Herudover var der tæpper og puder til rejsende i Plus, som var rart, og noget jeg ikke tidligere har opdaget.

 

SAS Plus til Longyearbyen - Sædet på SAS Boeing 737 flyet til Longyearbyen
SAS Plus til Longyearbyen – Sædet på SAS Boeing 737 flyet til Longyearbyen

Klokken var nu 11, så der blev ikke længere serveret morgenmad, men kunne vælge frit fra menukortet i stolelommen. Jeg valgte at komme det meste af kataloget rundt med lidt øl, sodavand, smoothie og snacks (jeg spiste nok en del mere end den normale business-rejsende 😉  )

Særligt kunne jeg anbefale Freia-chokoladen, når man rejser norsk indenrigs.

Afsted fra Gardemoen!
Afsted fra Gardemoen!
Afgang fra Gardermoen med blik til Winglet.
Afgang fra Gardermoen med blik til Winglet.
Cashew-nødder, smoothie og øl 
Cashew-nødder, smoothie og øl 
Chips og Ramlösa
Chips og Ramlösa

Efter små 2 timers tid mellemlandede vi i Tromsø, hvor boarding foregik kort efter e hurtigt pas-kontrol. Selvom Svalbard er en del af Norge er området toldfrit og uden for Schengen-aftalen. Dette gik dog ret hurtigt, og efter 30 mins tid var vi på vingerne igen!

Mellemlanding i Tromsø i snekldt terræn.
Mellemlanding i Tromsø i snekldt terræn.

I Tromsø er de første advarsler om isbjørnene på Svalbard. Så hvad mon der venter i Longyearbyen.

Advarsel om isbjørne i Tromsø lufthavn.
Advarsel om isbjørne i Tromsø lufthavn.
Non-Schengen området i Tromsø.
Non-Schengen området i Tromsø.

Så boarder vi igen… denne gang fra jorden.

Boarding til Longyearbyen.
Boarding til Longyearbyen.

Efter mellemlandingen i Tromsø var det så endelig på vej mod Longyearbyen, på en ca. 1,5 times flyvetur direkte nordpå!

Nu med mere end snacks på turen til Longyearbyen.
Nu med mere end snacks på turen til Longyearbyen.

Selvom det var norsk indenrigs, så kunne man på denne rute også vælge sandwich (brie og kylling på vej derud; laks el. mozzarella på vej hjem), hvilket var rigtig rart, da der ellers ikke er noget der mætter på menukortet.

Jeg valgte en brie-sandwich der var lidt tør, men som stillede appetitten. Muffinen på menukortet kan derudover klart anbefales.

I det hele taget er jeg lidt uforstående over for hvorfor sandwiches ikke bydes på de andre indenrigs-ruter, men det håber jeg de kan indføre!

Udsigt fra flyet over Svalbard
Udsigt fra flyet over Svalbard
Udsigt fra flyet over Svalbard
Udsigt fra flyet over Svalbard

Indflyvningen til Longyearbyen var fantastisk og ubeskrivelig!

Lufthavnen har kun 1 runway (som er meget isbeklædt), men beflyves dagligt af enten SAS eller Norwegian.

SAS flyet på jorden i Longyearbyen.
SAS flyet på jorden i Longyearbyen.
 Terminalen i lufthavnen i Longyearbyen
Terminalen i lufthavnen i Longyearbyen
Isbjørnen byder velkommen på bagagebåndet.
Isbjørnen byder velkommen på bagagebåndet.

Efter landingen tog jeg baggagen og herefter bussen, der først afgår når alle passagerer er ude af lufthavnen. Herfra går den de 20 mins ind til byen, hvor den stopper ved alle hoteller.

De få check Ind skranker i Longyearbyen.
De få check Ind skranker i Longyearbyen.
Første billeder uden for lufthavnen
Første billeder uden for lufthavnen
Første billeder uden for lufthavnen
Første billeder uden for lufthavnen

Selv boede jeg dog på et fint vandrehjem (Haugen Pensionat), som var rent og fint, og under halv pris af hotellerne heroppe. Dog ligger her også det nordligste Radisson-hotel, hvis man kunne være interesseret i at bo der (ca. 1500 NOK pr. nat el. 50.000 pts.)

Alt i alt var det en fin tur med SAS herop (og hjem)! Svalbard er fantastisk at opleve, selvom at man skal være forberedt på meget få timer med lys/tusmørke i vintermånederne. Dog er det i disse måneder du kan være heldig at se fantastisk nordlys (som det billede jeg tog nedenunder). SAS Plus menuen i Norden virker fin, men når man har mange ture, så savner man at der er noget ”rigtigt” at spise på menukortet. Dette ændrer ikke på det er de bedste 15.000 pts jeg har brugt til dato, og kan varmt anbefale det til alle jer andre aktive rejsende.

Mit første nordlys-billede, taget lidt ud fra Longyearbyen i 30 graders frost!
Mit første nordlys-billede, taget lidt ud fra Longyearbyen i 30 graders frost!

Dette afslutter min første anmeldelse her på bonusfeber. Håber på at flere følger i fremtiden.

Skrevet af:  Alexander Lund Nielsen



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

- Fantastisk pris! (15.000 pts)
- Fin service på SAS Plus
- Godt udvalg af snacks
- Udmærket og hurtig boarding
- God beliggenhed af SAS indenrigslounge i OSL
- Tæpper og puder i SAS Plus i Norge

Cons

- Intet ”rigtig” mad på PLUS i norden
- Begrænset benplads på række 1
- Lidt slidte fly

Sæde

Mad & Drikke

Service

Value 4 Money

Generel Vurdering

Konklusion

SAS leverer et fint produkt inden for Norden, med punktlige afgange og god service, der dog mangler egentlige mad på menukortet for at være helt i top. Dog for 15.000 EuroBonus point i SAS plus gav det god værdi. Herudover kan Longyearbyen varmt anbefales som et alternativt og meget anderledes rejsedestination.

3.3

Trackbacks & Pingbacks

Kommentarer

  1. Ulrik siger

    Fin beretning og Svalbard er spændende sted at besøge såvel vinter som sommer. TOS-Lyr og OSL-LYR (uden mellemlanding) er i SAS øjne en udenrigsrigsrute i service øjemed. Har tit oplevet at man på OSL-TOS har kunne købe Lefse (norsk kanelting), men med samme fly videre fra TOS til LYR kunne man ikke, da det nu er en udenrigsrute. Måske har det noget at gøre med at Svalbard er udenfor Schengen? Men hos SAS i deres servicekoncept er der jo ingen regel uden en undtagelse. Nogle få gange har jeg oplevet at in-flight har være både norsk indenrigs og udenrigs på samme tid. Selv personalet og catering staff kan på åbenbart heller ikke finde ud af det

    • Henrik Olsen Henrik Olsen siger

      Hej Ulrik,
      Takker for din kommentar og vi er helt enige på det punkt omkring at den in-flight menu og setup der er, kan være meget svær at gennemskue. Og når personalet ikke helt har styr på det, så kan os der rejser nok heller ikke være sikker. Det er netop dette, som i min verden er med til at gøre det så svært at være SAS kunde. Man ved ikke hvad man skal forvente på de selvsamme flyvninger….

      Mon ikke vi snart ser SAS ændre i konceptet igen – det har været “fast tradition” siden det startede op….

  2. Mads Steen siger

    Hejsa,
    Tak for en god rejsebeskrivelse.
    Kan du ikke fortælle lidt mere om, hvor længe du var der, hvad der er at lave på Svalbard m..m? Jeg er ret misundelig på din tur 🙂 Jeg overvejer selv at tage afsted, hvis muligheden byder sig.

    • alexanderln siger

      Jeg var afsted i 2 dage! Dette er ikke meget, men var mest pga at jeg blev nødt til at rejse alene (da kæreste og familie ikke havde ferie den uge 🙂 ). Der er en masse forskellige ture med Snescooter el. Hundeslæde der starter fra Longyearbyen om vinteren – det ville jeg rigtig gerne have prøvet – men dog var der en kraftig snestorm en af dagene jeg var der der gjorde vejret ekstra barskt. Selv vil jeg mene at 3-4 dage er ideelt i LYR, da man kan få tid til 1-2 af endagsturene fra byen. Dog nød jeg stadig at være der og se det sjove samfund deroppe – og så fik jeg set fantastisk nordlys, som mig og mit NIKON nød godt af. BEMÆRK: man skal gå lidt ud fra byen (400 m efter lygtepælene stopper) før der er totalt mørke og nordlyset bliver synligt, hvis ikke kan man også tage en overbetalt tur i bæltekøretøj, som sikkert også er en fantastisk oplevelse (hvis vejret er til nordlys)
      Håber du kommer afsted til Svalbard!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *