Tysker sagsøgt for 36 loungebesøg

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

En tysk mand er muligvis blevet inspireret af en kinesisk mands udnyttelse af flexbilletters mulighed for løbende ændring af afgang. Den tyske mand havde købt en Lufthansa business class flekbillet ud af München til Zürich. Billetten kostede manden €745, men manden havde ikke tænkt sig at indløse billetten til den pågældende tur. I stedet for brugte manden billetten til at få adgang til Lufthansas Business Class Lounge i München, hvor han har spist og drukket 36 gange i løbet af et år ved at ændre billetten fra loungen lige før afgang. Efter et år udløb billetten og forsøgte straks herefter, at bestille en ny billet. Lufthansa annullerede hans billet og forelagde ham i stedet en regning på 36 x €55 (total: €1980). Manden har nægtet at betale og sagen kom for retten, hvor dommeren tog Lufthansas parti. Flyselskabet har argumenteret med, at flexbilletter er tiltænkt folk som har intentioner om at tage den tiltænkte flyvetur, hvilket manden tilsyneladende ikke havde.

Der er ingen tvivl om, at begge mænd har udnyttet funktionaliteten af flexbilletter til det yderste. Formodentligt har begge herrer haft en plan om, at komme over på den anden side af break-even punktet og derefter lave “ren profit”. Eller ville det? Du skal alligevel tage godt fra i buffetten for at trække de €55 ind igen og det stiller spørgsmål til hvilket budget de ligger for deres egen madplan.  🙂

Læs mere om historien her.

Kilde: Bonusfeber.no

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *