Ukuelig udholdenhed trods Europas svigt

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Tidligere på året kunne InsideFlyer berette om Olga Tolstikhina og Windrose Airlines, som vi mødte under Aviation-Event RMO 2024 i Chisinau, Moldovas hovedstad. For nyligt havde vi mulighed for et nyt møde med hende ved Aviation-Event SOF 2024 i Sofia.

Olga Tolstikhina er til dagligt kommerciel direktør for Windrose Airlines, der blot er et af mange Ukrainske flyselskaber fanget i det aktuelle geopolitiske spil. Men det er meget mere ind et spil, det er alvor og et spørgsmål om at kunne forsørge sig og sin familie, om fremtiden for en industri og fremtiden for et land.

Læs mere: om situationen for Ukrainske Windrose Airlines.

Vi havde muligheden for endnu en gang at tale med Olga Tolstikhina, da InsideFlyer deltog i det fornyligt afholdte Aviation-Event SOF 2024 i den bulgarske hovedstad Sofia.

Olga Tolstikhina, Commercial Director Windrose Airlines ved luftfartskonference, Aviation-Event RMO. Foto: BongoPlanes

Små, positive tegn

Der er ikke så meget der har forandret sig for os, men der er nogle første signaler om forandring. Der er vigtige første møder, der finder sted, med emnet om hvordan Ukraines luftrum kan blive genåbnet. Der er selvfølgelig stadig mange åbne spørgsmål, fra sikkerhed, lufthavnenes tilstand, muligheden for at tanke fly, forsikring osv. Sikkerheden er selfølgelig det vigtigste, men det er positivt, at der endelig bliver talt om det og på et politisk højere niveau, end vi hidtil har set.

Jeg vågner dagligt til meldinger eller lyden af raketangreb. Det er klart, at så længe vi er udsat for daglige raketangreb fra Rusland, bliver det svært at gennemføre flyninger, men vi kommer fra at civil luftfart slet ikke var et tema, til at man nu så småt begynder at tale om, hvordan det kunne se ud i fremtiden. Der stadig meget lang vej, men jeg føler at i det mindste vores regering og folk her (i vesten) begynder at se os og forstår, at der en civil ukrainsk luftfart. Vi er her, vi er i live og vi vil tilbage til noget, der kan kaldes normalitet.

Olga Tolstikhina, Commercial Director Windrose Airlines

I mellemtiden har Windrose lavet planer om at få et EU AOC på pause. Planen var oprindeligt startet, efter at selskabet havde modtaget signaler fra den Ukrainske regering om at gøre sig klar til at flyve nogle af selskabets strandede fly ud af landet. Med en øget kapacitet kunne Windrose – med et EU AOC – have forbedret selskabets muligheder væsentligt, men udflytningerne fandt aldrig sted.

Fra Europa til Afrika

Som ikke-EU flyselskab, må Windrose forsat ikke flyve regulær flyvning indenfor EU og er derfor begrænset til ACMI opgaver mest udenfor EU. Den øgede kapacitet, som ACMI udbydere kan give flyselskaber, er meget eftertragtet i sommermånederne og prisen for kapacitet er høj. Det er selvfølgelig godt for Windrose, men i vintermånederne bliver der fløjet væsentligt mindre i Europa, og derfor er ekstern kapacitet sjælendt en nødvendighed for flyselskaber. Det betyder, at Windrose skal være kreativ i at finde nye markeder, og lige som danske DAT har Windrose nu startet et helt nyt eventyr med ACMI flyvning i Afrika.

Det er det Nigerianske flyselskab XEJet der har lejet et Embraer 190 fly fra Windrose med besætning og maintenance. Det vil i de kommende måneder, der er den travle fly periode syd for ækvator, flyve ruteflyvning mellem Lagos og Abuja.

Det er selfølgelig lidt af et eventyr for os at flyve i Afrika og vi spurgte derfor vores personale, hvem der følte sig parat til at blive en del af denne opgave. Vi gennemfører al line-maintenance med vores personale på denne opgave, men der er udfordringer da f.eks. lige præcis Embraer 190 flytypen ikke ellers bliver fløjet i Nigeria. Så det at skaffe reservedele kunne være blevet et problem, men vi havde for kort tid siden en leverance af reservedele derned til og alt gik som smurt. Da vi I sommer fløj ud af Moldova, var det kompliceret at få reservedele igennem tolden, men i Nigeria tog det blot én dag. Det, der var en lidt større udfording, var at få alle godkendelser på plads. Regler for flyvning er mere eller mindre standardiseret verden over, så da vi i sommer fløj i Europa, var det ret ukompliceret for os at få de fornødne godkendelser. i Nigeria brugte vi en hel uge på at få styr på al dokumentation, men vi tog det som en oplevelse.

Olga Tolstikhina, Commercial Director Windrose Airlines

Fortsat mangler der støtte fra europæsik side. Muligheden for at give dispensation for ukrainske selskaber, som med deres kapaciteter faktisk kunne være et kært syn blandt den “EU-europæiske” flybranche – især i sommer månederne – er fortsat ikke et politisk emne. Til trods for at en sådan undtagelsesordning faktisk har været givet fra EU-lande i fortiden. F.eks. under Balkan-krigene, hvor blandt andet det tidligere flyselskab Adria Airways profiterede af Europas vilje til støtte.

Alle udfordingerne, som Olga Tolstikhina oplever på første hånd, til trods bemærker, hun at der er andre i den ukrainske luftfartssektor, der har det meget sværere.

Ground handling kan ikke bare flytte

For selv om Windrose stadig har den største del af deres flåde strandet i Ukraine og kun kan flyve med en meget lille håndfuld fly, så er situationen for Ground Handling Ukraine meget mere udfordrende. Det privatdrevne firma, der var aktivt i flere af Ukraines lufthavne før krigens udbrud, kan ikke bare flytte ud af landet og arbejde i andre lufthavne. Med alt civil flydrift nedlagt i Ukraine står Alexander Suraiev over for en gigantisk opgave.

Alexander Suraiev, CEO Ground Handling Ukraine. Foto: Alexander Suraiev

Vi får ingen støtte for tiden. Men i det mindste er der et støtte program, der efter sigende vil give os kompensation, hvis nogle af vores faciliteter bliver beskadiget under krigen, men om – og hvornår – det en gang i fremtiden virkelig bliver til noget, kan ingen sige på nuværende tidspunkt.

Vi har kendskab til ca. 90% af vores udstyr og bygninger. Vi kender til nogle skader, men heldigvis er det ikke så slemt. I forhold til vores medarbejdere er alle ansættelser sat på pause. Det betyder, at på grund af krigstilstanden og dertilhørende lovgivning at vores personale stadig er ansat, men uden løn. Kun en lille del af personalet er stadig aktive og vedligeholder udstyret.

Alexander Suraiev, CEO Ground Handling Ukraine

Til trods for den svære situation er Alexander Suraiev optimistisk med hensyn til at kunne genstarte firmaets aktiviteter inden for 2 måneder, hvis Ukraine igen kan leve i fred og med den fornødne juridsk støtte fra Ukraines luftfartsmyndigheder.

Det er klart, at luftfarten i Ukraine ikke kommer til at starte på det niveau og med de trafiktal, det var på inden krigen startede; men når vi engang kan starte igen, skal vi nok være klar

Vi har kun et ønske, og der er kun en ting, der kan hjælpe os, og det er at krigen slutter, men spørgsmålet er hvordan den slutter. Ukraine kan komme til at se anderledes ud, når freden kommer, men vi håber at freden vil reflektere Ukraines intereser, det er vigtigt, så vi kan fortsætte med at leve som ukrainere.

Alexander Suraiev, CEO Ground Handling Ukraine

At EU har umyndiggjordt sig selv i forhold til Ukrainekrigen og at man ikke formår at varetage de egne sikkerheds- og geopolitiske intereser, er en bitter kendsgerning. Det til trods for, at EU er en økonomisk kæmpe sammenlignet med den russiske økonomi. Men økonomiske tiltag, der ikke koster os en øre i skattepenge, så som at give Ukrainske flyselskaber trafikrettigheder, har man stadig ikke kunne finde politisk handlekræft til.

Tilbage står Olga Tolstikhina og Alexander Suraiev, deres kollegaer fra den Ukrainske flybranche og resten af Ukraine, med en uvis fremtid.

Forsidebillede: Windrose Airbus A321-231 på Korfu i August 2021. Foto: BongoPlanes



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *